Der gik ikke længe fra nyheden om, at Storbritanniens dronning Elizabeth II var død, før britiske flag Union Jack blev sendt ned på halv stang på Buckingham Palace i London.
Folk stimlede sammen, og et stort lysskilt med dronningen tonede frem ved den travle rundkørsel Piccadilly Circus i Londons centrum.
“Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II. 1926 – 2022” står der på skiltet.
Dronning Elizabeth II døde 96 år gammel torsdag eftermiddag. Tidligere samme dag havde lægerne udtrykt deres bekymring for hendes helbred, og derfor var både dronningens børn og andre familiemedlemmer hastet til slottet Balmoral i Skotland, hvor hun befandt sig.
Elizabeths ældste søn, 73-årige Charles, har overtaget tronen med titlen kong Charles III.
Mange briter har allerede mindet dronning Elizabeth på forskellig vis, og herunder kan du få et indblik i deres måder at mindes dronningen på.
Vil du læse mere om Elizabeth II, Storbritanniens længst siddende monark, har vi skrevet en nekrolog om hende her.