Seneste Danmarksnyheder

Salman Rushdie er angrebet på en scene i New York

I PEN America, der er en nonprofit organisation, der blandt andet arbejder for at forsvare og fejre det frie udtryk i USA gennem fremme af litteratur og menneskerettigheder, er de også chokeret over angrebet.

– Vi kan ikke komme i tanke om nogen sammenlignelig hændelse med et offentligt voldeligt angreb på en litterær forfatter på amerikansk jord, lyder det i en erklæring.

Rushdie har tidligere været præsident for organisationen og har brugt “utrættelig energi” på at hjælpe andre, skriver organisationens administrerende direktør, Suzanne Nossel.

– Vi håber og tror inderligt, at hans essentielle stemme ikke kan og ikke vil blive bragt til tavshed, tilføjer hun.

Rushdie har levet med dødstrusler i årvis

Rushie er tidligere blevet ramt af en fatwa, en islamistisk dødsdom, og “De sataniske vers” har været forbudt i Iran siden 1988, da mange muslimer anser den for at være blasfemisk.

Et år senere udstedte Irans afdøde leder Ayatollah Ruhollah Khomeini en fatwa, eller edikt, der opfordrede til Rushdies død.

Det ændrede Salman Rushdies liv, og han har siden da konstant været omringet af sikkerhedsfolk.

I 1996 var forfatteren inviteret til København for at modtage EU’s prestigefyldte litterære Aristeion-pris, der i dag hedder EU’s litteraturpris.

Men frygten for angreb fik dengang daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) regering til i første omgang at nægte Salman Rushdie indrejse i Danmark, da man ikke kunne garantere for hans sikkerhed.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies