Sådan foregår det, når Nato bliver tvunget til at skæve til ‘musketereden’

Herefter skal Nato så beslutte, om og hvordan man politisk vil reagere på den information, der er kommet ind. Men allerede der, er der sendt beskeder ud til Nato-tropperne i Østeuropa.

– Det betyder ikke, at Nato gør sig klar til at gå i krig, men jeg vil tro, at Nato i minutterne og timerne efter det her skete, sendte nogle forholdsordrer ud til Natos skakbrikker, altså de militære enheder, siger Mads Korsager.

Det kan for eksempel handle om at varsle ens styrker, så de er klar, hvis der træffes en beslutning om det fra den politiske del af Nato.

– Jeg ved det reelt ikke, men det kunne være, at man ville hæve sådan noget som beredskabsgraden. Altså man gør tropperne i stand til at kunne reagere hurtigere. Giver dem besked om, at de skal sove med støvlerne på, fortæller Mads Korsager.

Hvor meget tror du, man satte i gang hos de danske tropper i går?

– Hvis de har fået noget at vide, så har det været den helt klassiske opklassificering af beredskabsgraden. Ikke noget med, at det skal gøre klar til at slå igen eller lignende. Der er vi slet ikke.

Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtalte i går, at der var tale om “stærkt bekymrende oplysninger” fra Polen.

Men hvordan kommer oplysningerne egentlig fra Nato og videre til de ansvarlige danske ministre?

Mads Korsager peger på to overordnede informationsstrømme, der i timerne efter meldinger som den fra Polen, løber til Danmark.

– Der er dels det diplomatiske spor, der består af Udenrigsministeriets danske medarbejdere i Nato. De begynder blandt andet at informere Udenrigsministeriet om, hvad de forskellige regeringsledere og medier siger.

– I Udenrigsministeriet bliver informationerne så filtreret, så man får en form for gennemarbejdet indhold, der bliver præsenteret for ministrene.

Samtidig med at Udenrigsministeriet modtager “det diplomatiske spor”, så kører det militære spor også på højtryk ved hændelser som den i går.

– Det militære informationsspor er mere taktisk – altså ved man, hvilke styrker der er i området, hvilke militære efterretninger har man om, hvilke missiler der blev affyret og så videre.

– Det sendes så hjem til Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, hvor det bliver kurateret og behandlet.

De to kommunikationsspor fra Nato tilbage til Danmark er altså det, der er med til at klæde Mette Frederiksen, Jeppe Kofod og andre ansvarlige ministre på.

– Det er dem, der i sidste ende skal være med til at beslutte, hvordan Nato skal reagere. Nato er ikke en maskine, der træffer en automatisk beslutning. Det er alliancens politiske del, der bestemmer, hvordan en eventuel reaktion skal se ud, siger Mads Korsager.