Seneste Danmarksnyheder

Russisk popstjerne kritiserer Ruslands invasion af Ukraine

På sine sociale medier forsvarer Alla Pugatjova sin mand, som hun beskriver som “en ubestikkelig russisk patriot”.

– Jeg står i solidaritet med min mand, som er en ærlig, etisk og ubestikkelig russisk patriot, der kun ønsker velstand, fred og ytringsfrihed for sit moderland.

– De uvirkelige mål i Ukraine udstøder vores land og gør livet for vores borgere ekstremt svært, fortsætter hun i sit Instagram-opslag, der har 3,5 millioner følgere, ifølge The Guardian.

Samtidig opfordrer hun de russiske myndigheder til også at tilføje hende til listen over fremmede agenter.

Kritikken af Putins krig ulmer

Det skyldes især en effektiv ukrainsk modoffensiv i Kharkiv-regionen, hvor Ukraine har tilbageerobret flere strategisk vigtige byer.

– Omfanget af kritikken, vi ser nu, er unik, fordi den er ret stor, men det er ikke nok til at slå gennem propagandamuren. Men der er sprækker i muren, sagde Valentyna Shapovalova, der forsker i russiske medier på Københavns Universitet, i sidste uge.

Heller ikke Vladimir Putin personligt har kunnet undgå at blive genstand for kritik.

I erklæringen står der blandt andet, at Putins handlinger er “skadelige for Ruslands og dets borgeres fremtid”.

Pugatjova er ikke en fru hvem-som-helst

Alla Pugatjova er blevet lidt af et ikon i Rusland efter en lang og glorværdig karriere.

Den 73-årige sanger har ifølge The Guardian solgt over 250 millioner album gennem sin 55 år lange karriere, som begyndte i sovjettiden.

Så det er altså ikke en fru hvem-som-helst, der nu tager afstand for Ruslands invasion af Ukraine.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies