Det efterlod en front i Kharkiv, hvor russernes erfaring og antal ikke kunne modstå de ukrainske angreb og de vestlige våben.
– Meldingerne er, at de soldater, der har dækket det her område, i høj grad har været værnepligtige og en slags politistyrker fra nationalgarden, og det har slet ikke været stærkt nok til at stå imod den ukrainske hær, siger Anders Puck Nielsen.
Og den hastige fremrykning vil fortsætte, så længe ukrainerne har mulighed for det.
– Lige nu presser de bare på og vil gøre alt, hvad de kan, for at udnytte, at der er denne her form for kollaps blandt russerne.
Lektor: Russerne har tolket efterretninger forkert
Tilbage står så spørgsmålet; hvorfor er det ikke lykkedes den berømte og berygtede russiske efterretningstjeneste at opsnappe, at de russiske tropper stille og roligt gik i den fælde, der af eksperter betegnes som et vendepunkt i krigen?
Claus Mathiesen er lektor ved Forsvarsakademiet med Rusland som speciale og er tidligere forsvarsattaché i Ukraine.
Ødelagte kampvogne efter kampen i Kharkiv-regionen. (Foto: JUAN BARRETO © Ritzau Scanpix)
Han mener, at noget af det, der har “snydt” russerne, er, at offensiven i syd i virkeligheden er mere end bare en afledningsmanøvre.
– Jeg er sådan set ikke enig i, at det bare var en skinmanøvre. Det ser ud til, at ukrainerne har haft ressourcer til to offensiver, for de er jo faktisk fortsat en trussel mod de styrker, der står i syd.
– Men russerne har ikke luret, at ukrainerne faktisk havde en offensiv hensigt i øst. Og det kan man godt undre sig over, siger Claus Mathiesen.
‘Information er alfa-omega, når man fører krig’
Han mener nemlig, at russerne har haft fine muligheder for at indhente efterretninger om de ukrainske styrker, men man har ikke kunnet gennemskue, hvad hensigten med troppebevægelserne har været.
– Jeg synes, at det viser et russisk forsvar, der ikke rigtigt er i stand til at udlægge situationen på en måde, hvor man drager fordel af det. Man har haft gode, rigtige kilder, men man har et eller andet sted negligeret at reagere på det.
Og får man ikke de rigtige informationer – eller reagerer man ikke på de informationer, man har – så ender det i situationer som den, der lige nu udspiller sig i Ukraine.
– Information er alfa-omega, når man fører krig. Man kan ikke føre krig ud i det blå, det dør man af, siger Claus Mathiesen.
Ifølge Rusland er der dog ikke tale om, at soldaterne er blevet tvunget væk af ukrainerne, men at tropperne i stedet er i gang med at omgruppere, mens man har tildelt ukrainerne betydelige tab.