Seneste Danmarksnyheder

Rusland tager nye midler i brug for at skaffe flere soldater: Russere, der forlader landet, bliver udskammet

Du kan se videoen på Twitter her.

Kristina Aleksandrovna Pedersen siger, at sådanne videoer ikke er unormale.

– Man så det også i forbindelse med forfatningsafstemningen, så Putin kunne blive længere tid på magten, siger hun.

Dog er det usikkert, hvem der har produceret videoerne, men hun kalder netop videoen om bankfolkene interessant, fordi den taler ind i en tidligere tale, som Putin holdt.

– I talen, som Putin holdt for nogle måneder siden, talte han netop om den type russere, der lever godt i udlandet, og som nu forlader Rusland. Han kaldte dem forrædere, og den her bankmand er biledliggørelsen af den type, Putin talte om, siger Kristina Aleksandrovna Pedersen.

Ifølge hende er man begyndt at italesætte, at det ikke går så godt i krigen i Ukraine i tv-udsendelserne. Men også på beskedtjenesten Telegram er der kanaler, hvor man åbent diskuterer, at soldaterne ikke har gode forhold.

– Russerne tager det i egen hånd, deler deres historier og skriver nekrologer på de lokale, der er døde. Der er kritik af soldaternes forhold, men de støtter tropperne, siger hun.

Forsøg på at få folk til at melde sig frivilligt

Flemming Splidsboel har ikke set videoerne, som CNN beskriver. Men han siger, der sker en udskamning af folk, der ikke vil af sted, og at de får at vide, at de ikke lever op til deres ansvar.

– Det peger alt sammen i retning af, at der er problemer med mobiliseringen og opbakningen til krigen. Der kan sådanne videoer være et forsøg på at få folk til at melde sig frivilligt, siger Flemming Splidsboel.

Han fortæller, at der er oprettet flere frivillige bataljoner, som det russiske forsvar skriver kontrakt med. Bataljonerne kan bestå af militærfirmaer og endda opstå i private virksomheder, hvor en del af personalet beslutter sig for at gå i krig.

– Det kan være, det er dem i virksomhederne, man vil forsøge at få fat i ved at vise dem, at de eksempelvis kan købe en bil, hvis de går i krig, siger forskeren.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies