Seneste Danmarksnyheder

Rusland lukker for gas via vigtig rørledning på ubestemt tid: ‘Det er på tide, vi tager konsekvensen’

Men han siger, at priserne på længere sigt vil falde, fordi de europæiske besparelser virker. Derfor anbefaler han, at man sætter barren højere i forhold til at spare endnu mere.

– Jeg anbefaler, at vi hæver ambitionsniveauet. Det er dét, der også kan hjælpe i forhold energifattigdom og den inflationskrise, som hele Europa står med. For det vil betyde, at priserne generelt vil falde for alle, siger han.

EU-lande skælder ud på Rusland

Flere europæiske politikere har allerede kritiseret Rusland for at lukke for gassen.

Michael Roth, der er parlamentsmedlem for SPD i den tyske Forbundsdag, skriver på Twitter, at lukningen af gassen er en del af Ruslands psykologiske krig.

– Putin overtræder kontrakter uden skrupler, åbner og lukker gashanen, selv om det skader hans eget lands økonomi, skriver det tyske parlamentsmedlem blandt andet.

Eric Manner, der er talsperson for EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sender heller ikke venlige ord mod øst.

– Gazproms udmelding fra i eftermiddag om, at de igen lukker ned for Nord Stream 1 med vildledende undskyldninger er endnu en bekræftelse af dets upålidelighed som leverandør. Det er også et bevis på Ruslands kynisme, skriver han blandt andet i et tweet.

Lavere kapacitet gennem længere tid

Det er ikke første gang, at russerne har sat en prop i hanerne. I juli var Nord Stream 1 også lukket på grund af reparation. Det skete, efter at russiske myndigheder havde advaret om, at man på grund af sanktioner mod Rusland ikke kunne få de nødvendige reservedele.

Siden da har rørledningen ikke været oppe på fuld kapacitet. Inden reparationerne begyndte tidligere på ugen, var kapaciteten nede på 20 procent af det maksimale, skriver The Guardian.

Nord Stream 1 blev indviet i 2011 og består af to gasrørledninger. Den strækker sig fra Vyborg i Rusland, tæt på grænsen til Finland, til Lubmin i det nordøstlige Tyskland.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies