Seneste Danmarksnyheder

Rusland: Eksplosioner i våbendepot på Krim skyldes ‘sabotage’

Ifølge det russiske forsvarsministerium var årsagen til eksplosionen “sabotage”.

Ukraine havde tirsdag aften ikke officielt af- eller bekræftet, at man står bag angrebet, men på sociale medier hoverede Mykhailo Podolyak, der er rådgiver for den ukrainske præsident Zelenskyj.

– Morgenen begyndte med eksplosioner ved Dzhankoi, skrev han på Twitter og fortsatte:

– En reminder: Krim er normalt lig med Sortehavet, bjerge, ferie og turister, men Krim besat af Rusland er varehuse, der eksploderer, og høj dødsrisiko for invasionsstyrker og tyve. Demilitarisering i aktion.

‘De bestemmer, hvor kampene skal foregå’

For en uge siden var der også store eksplosioner på Krimhalvøen, hvor en russisk luftbase blev ramt og flere fly ødelagt.

Det er ifølge militæranalytiker Anders Puck Nielsen tegn på, at situationen er tippet til den ukrainske hærs fordel.

– Vi er inde i en fase, hvor det er ukrainerne, der har initiativet. Det er dem, der bestemmer, hvad der skal ske. De bestemmer, hvor kampene skal foregå, så på den måde kan man godt sige, at krigen er tippet lidt, siger han.

– Det, der bliver spændende nu, er at se, om ukrainerne kan blive ved med at foretage de her angreb langt om i det russiske bagland, for så kan de jo virkeligt ramme russernes logistik, og det vil betyde, at om et par uger så kommer russerne til at mangle ammunition og brændstof oppe omkring frontlinjen, siger Anders Puck Nielsen.

Men angrebene forhindrer dog ikke fortsatte russiske luftangreb på flere ukrainske byer.

Den ukrainske generalstab oplyser ifølge avisen Kyiv Independent, at russiske fly tirsdag bombede flere byer i Kharkiv- og Donetsk-områderne.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies