Rigere lande skal give til de fattigere med en ‘ekstrem ambitiøs’ miljøaftale

Aftalen blev indgået mandag formiddag dansk tid på FN’s naturtopmøde om biodiversitet, COP15, i Montreal i Canada.

Og den har afgørende betydning for biodiversiteten, mener Jonas Geldmann, der er adjunkt på Center for Makroøkologi, Miljø og Klima på Københavns Universitet.

– Det faktum, at man i FN-regi laver en otteårs plan, der forpligter kollektivt, er helt centralt for vores måde at arbejde med biodiversiteten, siger han.

Aftalen indebærer, at der fra 2030 skal bruges 210 milliarder kroner på beskyttelsen af biodiversitet i udviklingslande.

Derudover er landene blevet enige om, at 30 procent af verdens land- og havområder skal være beskyttet inden 2030 – en meget høj målsætning, set med Jonas Geldmanns øjne.

– Jeg synes, 30 procent er et meget højt og ekstremt ambitiøst tal.

I dag er 17 procent af landområderne og 10 procent af havområderne beskyttet.

Målet med FN’s naturtopmøde var at få vedtaget en form for “Parisaftale for naturen”.

Landene har forpligtet sig til at få vendt årtiers tilbagegang med udryddelser af arter og ødelæggelser af leveområder og økosystemer.

– Aftalen kommer med nogle stærke målsætninger for at beskytte landjorden og havet mod de skadelige bivirkninger, der er ved industri, landbrug og skovbrug, siger Jonas Geldmann.

Det kan for eksempel være ved at lave naturnationalparker. Det kan også være militære øvelsesterræner, som ofte har en stor biodiversitet, forklarer han.

Blandt andet fordi aftalen har været forsinket på grund af corona, var det netop nødvendigt at lave en vidtgående aftale, mener Gry Bossen, der er leder af politik- og engagementsteamet ved organisationen Verdens Skove.

– Det er en aftale, der skal sætte rammen for, hvad der skal ske de næste ti år. Den er historisk, fordi den skulle være mere ambitiøs, og fordi det er nu, vi skal vende udviklingen. Dét skal der en stor aftale til for at gøre, siger hun.