Seneste Danmarksnyheder

Ransagning af Trumps hjem sender republikanere i det røde felt: ‘Jeg har set nok’

Republikanere i skarp kritik

Ransagningen har fået en række republikanske politikere op af stolen, og flere prominente stemmer i det konservative parti har reageret med vrede og forargelse.

– Jeg har set nok, skriver Kevin McCarthy, der er republikansk mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, i en erklæring, som han lagde på nettet sent mandag aften lokal tid.

Han retter især en skarp kritik mod justitsminister Merrick Garland. Ministeren kan forvente at blive set efter i sømmene med en kongresundersøgelse, hvis republikanerne får et flertal i Repræsentanternes Hus efter det kommende midtvejsvalg, lyder advarslen.

– Justitsministeriet har nået en uacceptabel tilstand af våbenbaseret politisering, skriver han med henvisning til, at han mener, ransagningen er drevet af en politisk agenda.

Den officielle gruppe for den republikanske gruppe i Repræsentanternes Hus var også klar på aftrækkeren på Twitter, hvor de sender en klar besked til amerikanerne:

– Hvis de kan gøre det mod en tidligere præsident, så forestil dig, hvad de kan gøre mod dig, lyder det fra den officielle Twitter-konto for den republikanske gruppe i Repræsentanternes Hus.

Og det er altså en strategi fra republikanernes side, som vi har set før, vurderer Anders Agner Pedersen.

– Det er Trump, der lancerer nyheden om, at det sker. Det gør han ud fra et ønske om at politisere begivenheden. Det er det, han gør, hver eneste gang han er i kritisk søgelys.

Herefter går nogle af hans partifæller ud og kritiserer det, hvilket også et det, de ifølge Anders Agner Pedersen plejer at gøre, når sådan noget sker, så det ender i et politisk slagsmål.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies