Seneste Danmarksnyheder

Putin udnævner brutal general til at lede krigen i Ukraine

Han er 55-årig gammel, har siddet i fængsel to gange og menes at stå bag krigsforbrydelser i Syrien.

Sergej Surovikin, generalen, som præsident Putin i går udnævnte til at stå i spidsen for den “særlige militæroperation” i Ukraine, beskrives som korrupt og brutal.

– Det er et signal om, at nu skal der sadles om i Ukraine. Nu er det de virkelig hårde typer, der skal til, siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

– Surovikin skal skabe ro internt i det russiske forsvar, hvor det har rodet, og så skal de have en type, som er ligeglad med civilbefolkningen og den civile infrastruktur, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Organisationen Human Rigths Watch har blandt andet peget på Surovikin som en af de officerer, der kan have hjulpet Assad-styret med at begå overgrebcivilbefolkningen, da Surovikin i 2019 kommanderede de russiske styrker i Syrien.

– I over 30 år har Surovikins karriere været præget af beskyldinger om korruption og brutalitet, skrev britiske efterretningsfolk for nyligt i en analyse ifølge The Guardian.

Deling dræbte tre civile

Surovikin, der blev født i 1966 i byen Novosibirsk, er veteran fra flere russiske krige.

Han har kæmpet i Syrien, Afghanistan og begge Tjetjenien-krige, og er angiveligt blevet såret flere gange.

Han er højt dekoreret, men har også siddet i fængsel to gange.

I 1991 sad han fængslet i mindst seks måneder efter august-kupforsøget mod Sovjetunionens præsident, Mikhail Gorbatjov.

I 1995 fik han en betinget dom for ulovligt våbensalg, men dommen blev senere omstødt.

Sergej Surovikin, der havde rang af kaptajn, var befalingsmand for en kampvognsdeling, der blev sendt ud i Moskas gader for at få styr på den folkelig modstand mod kupforsøget.

Mange soldater nægtede at skyde på demonstranterne, men Surovikin og hans mænd kørte gennem barrikader og dræbte tre unge, civile russere.

Kupforsøget indledte dog sovjet-statens sammenbrud, og sigtelsen mod Surovikin blev senere droppet.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies