‘Putin, fuck dig’. Russisk soldat søger asyl i Frankrig

– Jeg elsker Rusland. Jeg elsker alle russere. Men Putin er ikke Rusland. Vores regering er ikke Rusland. Putin, fuck dig.

Det siger den 34-årige russiske soldat Pavel Filijatev i en video optaget i lufthavnen i Paris. Øjeblikket før har han revet sit russiske pas og sine militærpapirer over og skyllet dem ud i toilettet.

Pavel Filijatev blev i august internationalt kendt for at have offentliggjort en dagbog om sine oplevelser fra krigen i Ukraine. I dagbogen rejser han kritik af krigen, og derfor har han nu søgt om politisk asyl i Frankrig.

Pavel Filijatev beskriver i sin dagbog, hvordan hans regiment mangler ammunition, når de blev sendt til Ukraine. Selvom Rusland invaderede landet i februar måned, er han og hans soldaterkammerater kun iklædt sommeruniform, mange får udleveret støvler i forkerte størrelser. Mens han er omringet af lyden af missiler kører han ind i Ukraine i en upansret vogn, fortæller han.

Eksilrusseren opholder sig nu i Biarritz i det sydlige Frankrig, og det er herfra, han nu taler med DR om sine oplevelser som frontsoldat i en invasion, som han, uden at forstå det, blev en del af.

En invasion, der Ifølge Pavel Filijatev, er uretfærdig. Den nu tidligere russiske soldat blev sendt til Krim i sommeren 2021 til det, han troede kun ville være var en militærøvelse. Men i løbet af vinteren kom flere soldater til, og han anede, at der var andet end øvelser i opsejling.

– Vi kunne jo se en slags beskrivelse af situationen i medierne. Det meste blev portrætteret som en øvelse. Men jeg havde en følelse af, at noget var ved at ske.

Inden krigen brød ud, anmodede Pavel Filijatev om at opsige sin kontrakt med det russiske forsvar. Men anmodningen blev afvist. Hvis han forlod hæren alligevel, ville han betragtes som desertør.

Om aftenen den 23. februar sker der noget.

Pavel Filijatevs brigade får ud af det blå besked om, at de skal holde en friaften, og at de fra dagen efter vil få både lønforhøjelse og bedre arbejdsvilkår, men hvorfor melder de overordnede ikke noget om.

Derfor er det et chok for Filijatev, da han natten til den 24. februar i år vågner til lyden af missiler og helikoptere. Han er fortsat uvidende om, at det er lyden af hans egen hær, der angriber Ukraine.

– Tanken slog mig, at måske er det Ukraine, der militært prøver at vinde Krim tilbage.

Filijatevs brigade har tidligere fået ordre om, at de ikke må bruge deres smartphones, og selvom brigaden rykker sig fra Krimhalvøen til Kherson går der en uge, fra de er ankommet til Kherson, før det går op for Pavel Filijatev, at det var den russiske hær, der havde invaderet Ukraine og ikke russerne, der forsvarede sig.

– Jeg var der, jeg så krigen. Jeg så ingen fascister og nazister. Jeg besluttede mig for at skrive det ned og beskrive hvad jeg havde set. Jeg betragtede det som mit bidrag til at afslutte krigen og opfylde mit eget løfte til mig selv om at gøre alt hvad jeg kunne for at ændre det.

Pavel Filijatev deltager i krigen som frontsoldat i den ukrainske by Kherson i to måneder. Efter to måneder får han en øjeninfektion, og han bliver taget ud af tjeneste og indlagt på hospitalet.

Det er her, at Pavel Filijatev skriver den 141 lange sider dagbog på sin telefon – og det er her, at han efterfølgende sender dagbogen ud på det russiske sociale medie, VKontakte, og samtidig kontakter han en række regimekritiske bloggere for at gøre dem opmærksom på sin dagbog.

Den første til at vende tilbage på hans henvendelse er Vladimir Osechkin, stifter af den russiske menneskerettighedsorganisation, Gulagu.net.

Få timer efter optager de to en livestream på menneskerettighedsorganisationens YouTube, der nu har fået mere end 148.000 visninger.

– Jeg blev i Rusland i flere uger. Men jeg sov et nyt sted hver nat, fordi jeg gerne ville have, at bogen fik så meget opmærksomhed som muligt. Samtidigt vidste jeg, at når som helst kunne myndighederne starte en sag mod mig.