Seneste Danmarksnyheder

Protesterne breder sig i Kina, og demonstranter retter skytset mod styret: Ikke set siden 1989

Gennem flere uger i april 1989 begyndte op mod én million demonstranter at samle sig ved Den Himmelske Freds Plads i Beijing for at kræve mere ytringsfrihed, mindre censur og mere politisk åbenhed i Kina.

Demonstrationerne kom i en tid, hvor flere havde levet udenlands og oplevet mere velstand og andre måder at indrette et samfund på.

Allerede dengang var Kina stærkt kontrolleret af det ledende kommunistparti, der var splittet omkring, hvordan man skulle reagere på demonstrationerne.

Dele af partiet gik ind for at efterleve kravene, mens andre mente, man skulle slå hårdt ned mod demonstrationerne.

I sidste ende vandt hardlinerne debatten, og militæret tog kontrol over Beijing.

Den 3. og 4. juni begyndte tropper at bevæge sig ind mod Den Himmelske Freds Plads, hvor de skød, påkørte og arresterede demonstranter.

Der er stor uenighed om, hvor mange mennesker der rent faktisk døde: I 1989 sagde Kinas regering, at 200 civile var døde. I 2017 kom dokumenter frem fra en tidligere britisk ambassadør i Kina, der peger på, at mindst 10.000 mennesker døde.

Flere parter vurderer, at flere tusinder er et realistisk bud.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies