Seneste Danmarksnyheder

Presset Liz Truss fyrer finansminister og aflyser skattelettelse

Den britiske premierminister Liz Truss tager nu konsekvensen af flere ugers sønderlemmende kritik af sin regerings økonomiske politik.

– Vi bliver nødt til at handle for at overbevise markederne om vores finansielle disciplin, siger Liz Truss på et pressemøde.

Hun oplyser, at en planlagt sænkning af selskabsskatten i Storbritannien ikke bliver til noget alligevel. I praksis betyder det, at en hævelse af selskabsskatten fra 19 til 25 procent næste år bliver fastholdt.

Liz Truss tilkendegiver, at en vækstpakke fra regeringen gik “længere og hurtigere”, end markederne havde forventet.

– Det, jeg har gjort i dag, er at sikre, at vi har økonomisk stabilitet, siger hun.

Bortset fra kovendingen på selskabsskatten lover Liz Truss at fortsætte sin kurs om at skabe vækst i Storbritannien.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies