Dræning af søen havde ingen effekt
Forleden tog man en beslutning om at prøve at dræne søen ved at lade en masse af dens vand oversvømme nye områder – simpelthen som en slags ofring for at skåne andre områder, men det har angiveligt haft så lille effekt, at det ikke kan ses på vandstanden.
Det fortæller en embedsmand til nyhedsbureauet Reuters, hvorefter han siger, at det er uvist, om man vil forsøge sig med den metode igen. Altså, om man vil ofre mere land og flere landsbyer ved at dræne Manchar-søen.
Et alternativ er at forsøge at holde vandet inde ved at bygge høje mure af sten.
Til nyhedsmediet CNN siger en læge ved navn Deedar Hussain, at han og kollegerne har travlt med at tage imod sårede og syge, der kommer med alt fra diarré og feber til malaria og forskellige former for allergi, som vandet har ført med sig.
Helt konkret ser sundhedspersonalet børn med skader på fødderne, fordi de er gået langt uden sko på.
Andre dehydrerer, fordi de ikke har adgang til rent drikkevand.
Danske Tanwir: ‘Et voldsomt syn’
Tanwir Ahmad er født og opvokset i Danmark, men hans forældre er fra Pakistan.
Han er netop kommet hjem fra en firedages rejse til byen Rajanpur i sine forældres hjemland, hvor han tog ned for at rapportere om tilstanden for organisationen Danish Muslim Aid.
– Jeg havde svært ved bare at sidde og kigge på de her billeder. Hvis jeg syntes, det blev for meget, kunne jeg bare slukke for fjernsynet, men jeg ville gerne ned og gøre en forskel, siger Tanwir Ahmad, der til daglig arbejder som jurist i København.
– Jeg var blevet advaret om, at der ventede mig et voldsomt syn. Jeg var der også i 2010 under oversvømmelserne dengang, men det her overgik alt. Det var hjerteskærende at se på. Jeg har selv tre børn, og når jeg så de der børn i øjnene…
Tanwir Ahmad stopper op et sekund og fortæller så om synet af folk, der har få minutter til at redde sig selv og alle ejendele.
Kvinder, der skriger, og børn, der græder.
Smadrede huse og folk, der nu bor i telte langs flodbredden, hvor de skiftes til at have en seng at sove i, mens andre har bygget ly af grene, blade og lignende.
– Det sætter mange ting i perspektiv. I går tog jeg et bad under en bruser med rent, rindende vand, og jeg var til fodboldtræning med min søn i Husum. Sådan nogle ting tager vi for givet i hverdagen, mens det er umuligt andre steder i verden, siger Tanwir Ahmad, der kom hjem tirsdag.
– Man skal huske på, at det her er mennesker, der i forvejen er fattige og ramt af elendighed. Pakistan har lige været igennem corona, og nu sker det her. Vi står over for en gigantisk katastrofe, og jeg frygter, at der går meget lang tid, før de her mennesker bliver genhuset, siger Tanwir Ahmad.
Han håber, at der nu kommer øget opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår, for nu kommer den vigtige fase, hvor der er brug for nødhjælp og derefter genopbygning.
Det var derfor, han rejste derned med en opgave om at dokumentere og registrere, hvad der sker rundt omkring.
Ti millioner kroner og udstyr til rent vand
FN og den pakistanske regering sendte tirsdag den 30. august i fællesskab en officiel appel om international hjælp.
I dag lød det så fra Beredskabsstyrelsen, at den sender et vandrensningsmodul og ti ansatte afsted for at støtte befolkningen med rent drikkevand.
Udenrigsministeriet oplyser onsdag eftermiddag til DR Nyheder, at der i øjeblikket befinder sig 23 danske statsborgere i Pakistan. Det er folk, der selv har meldt sig på danskerlisten, og ingen af dem er ifølge ministeriet kommet til skade eller omkommet.
Den seneste rejsevejledning fra Udenrigsministeriet går på, at der er områder, man bør holde sig væk fra som rejsende. De fremgår af faktaboksen herunder:
Pakistan er i øvrigt kun ansvarlig for mindre end én procent af verdens udledning af gasser, der påvirker klimaet, men det er samtidig ifølge Global Climate Risk Index den ottende mest sårbare nation over for klimakrisens følger.
Dr.dk bragte forleden en artikel, der fortalte, at de rigeste personer herhjemme hver for sig har et lige så stort klimaaftryk som 912 fattige indbyggere i et land som Etiopien.