På et pressemøde brugte Putin det forbudte ord

For at forstå en af årsagerne til, at præsidentens brug af ordet krig har fået flere internationale mediers opmærksomhed, skal vi tilbage til foråret, da invasionen var ved sin begyndelse.

Her skrev den russiske præsident under på en lov, der gjorde det strafbart at sprede det, som de russiske myndighederne mener, er falske oplysninger om militæret.

Hvis man gør det, kan det føre til op til 15 års fængsel.

Tidligere i år talte DR Nyheder med Roman, der er født og opvokset i Rusland. Han fortalte blandt andet, at han ikke turde at dele sine holdninger på sociale medier eller bruge ordet krig på grund af loven.

– Jeg vil ikke sige k-ordet, fordi det ikke er lovligt. Det er, hvor skørt det er blevet herovre, sagde Roman.

Men på trods af loven forventer Flemming Splidsboel Hansen ikke, at det vil få konsekvenser for Putin.

De russiske medier har nemlig hverken kritiseret eller haft særlig opmærksomhed på præsidentens udtalelse. Det kan blandt andet skyldes, at medierne vurderer, at det ikke var med vilje, eller at præsidenten ikke direkte talte om invasionen i Ukraine.

– Det kan også godt være, at de vurderer, at han taler om krig i en lidt anden kontekst og ikke i et folkeretsligt aspekt. Rusland er stadig ikke i krig. Han taler derimod om, at der måske pågår en krig, siger han og fortsætter:

– Uanset hvad, gør de russiske medier ikke noget nummer ud af det. Det er primært de vestlige medier, der har opfanget det her.

Russiske medier har dog referet til præsidentens udtalelser på gårsdagens pressemøde, men nogle af dem har været varsomme med at bringe udtalelserne.

I foråret gjorde tilsynsmyndigheden for russiske medier nemlig det forbudt at beskrive situationen i Ukraine som en krig, invasion eller lignende. Derfor har nogle medier valgt ikke at citere præsidenten direkte.