OVERBLIK Brand i gaderne og hår i hænderne: Sådan har protesterne mod det iranske styre udviklet sig

Den 18. november satte iranske demonstranter ild til den afdøde ayatollah Khomeinis tidligere hjem i byen Khomein.

Det er især siden den episode, at flere har talt om, at en revolution kan være under opsejling i Iran.

– Mens den islamiske republik som stat ærer og agter Khomeini, så er en stor del af den iranske befolkning ikke glade for den republik, han fik grundlagt. Når man sætter ild til hans tidligere hjem, så er det et udtryk for, at det ikke er det styre, man vil have, vurderer Claus Valling Pedersen.

– Vi er tættere på en revolution, end vi har været nogensinde før i den islamiske republiks 40 år lange historie.

Fra den amerikanske præsident, Joe Biden, lød det i starten af november, at Iran snart ville komme i mål med at sætte sig selv fri fra præstestyrets jerngreb. Men det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske. En decideret revolution vil kræve, at endnu flere modsætter sig regimet, siger lektoren.

– Lige nu er min vurdering, at de protesterende ikke har magten i sig selv til at vælte regimet. Hvis det skal blive til en revolution, så vil det kræve, at politistyrker og militæret vender regimet ryggen og går over på de protesterendes side.

Spørger man den iranskfødte kvindeforkæmper og forfatter Nahid Riazi, er vurderingen en anden.

– Alle i Iran taler om, at en revolution er i gang nu. I starten var det protester, nu er det en revolution. Mange har fået et håb tilbage. Folk råber, at de ønsker regimets fald, og de unge råber ‘kald det ikke en protest, kald det en revolution’, siger hun.