Nye pas, sim-kort og tv-kanaler: Putin er i fuld gang med at indføre russiske tilstande i besatte områder

Indbyggerne i de besatte områder i Ukraine har fået udleveret russiske pas, simkort med russiske telefonnumre og tv-bokse, der giver adgang til russiske fjernsynskanaler.

Når de handler bruger de nu russiske rubler i stedte for ukrainske hryvnia, og når de logger på internettet, er det blevet omdirigeret gennem russiske servere.

På alle mulige måder forsøger den russiske besættelsesmagt at indføre russiske tilstande i de besatte ukrainske områder.

Det sker som led i en større strategi, der har til formål at gøre de besatte områder russiske og skabe et stærkt narrativ indenfor Ruslands grænser om et samlet moderland.

Sådan lyder vurderingen fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet.

– Rusland har jo en mission. De har haft en mission fra starten, der hedder, at Donbas-området egentlig er russisk, siger han.

– Det, Rusland gør, er at skabe et narrativ om, at de her områder nu er en del af moderlandet Rusland. At de er blevet frigjort fra det nazistiske styre i Ukraine, og at befolkningen er blevet frelst. I virkeligheden er det næsten som at høre nazistisk propaganda fra slut-30’erne, siger han.

I de besatte områder har der gennem længere tid været meldinger om forestående folkeafstemninger. Det gælder Kherson og Zaporizhzhia i syd og Luhansk og Donetsk i øst.

De russisk udpegede myndigheder i Zaporizhzhia og Kherson meddelte således senest i denne uge, at de var ved at danne såkaldte “valgkommissioner”, der får til opgave at forberede folkeafstemninger.

Parallelt med meldingerne om forestående folkevalg er de russiske propagandamaskiner i gang. Ifølge New York Times skrev en ny prorussisk avis i Zaporizhzhia-regionen i sidste uge, at der er et folkevalg på vej, ligesom det på russisk stats-tv blev lovet, at “alt bliver gjort for at sikre, at Kherson vender tilbage til sit historiske hjemland så hurtigt som muligt”.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl vurderer, at den slags kampagner vækker bekymring i Ukraine, fordi man frygter, at civilbefolkningen kan ændre sit syn på Rusland.

– Man har set, at ukrainerne er nervøse for, at folk bliver hjernevasket på længere sigt, hvis de bliver udsat for russisk propaganda. At de langsomt begynder at tro på, hvad der bliver sagt. Og det er måske ikke meget, det vil rykke, men det kan være nok til, at det tipper balancen, siger han.

Han peger på at en anden af de metoder, Rusland bruger for at sikre en stor opbakning i de besatte områder, er de såkaldte filtreringslejre.

Lejrene har Rusland oprettet på besat ukrainsk territorium for at screene og afhøre flygtende lokale. Lokale, der ifølge flere øjenvidneberetninger efterfølgende bliver sendt til forskellige andre – ofte afsidesliggende – områder i Rusland, hvis de ikke støtter annekteringen.

– Det er etnisk udrensning. Det er at fjerne en bestemt befolkningsgruppe fra et område for at gøre befolkningen der etnisk mere homogen, siger han og peger på, at man blandt andet så det samme ske i krigen i Eksjugoslavien i 1990’erne.

Mens resultatet af enhver folkeafstemning i områderne vil være illegitimt, kan det alligevel få vidtrækkende konsekvenser for krigen, vurderer Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

For hvis Ruslands præsident Vladimir Putin erklærer områderne for russiske, kan det føre til en yderligere oprustning for at forsvare territorierne, mener han.

– Selvom en folkeafstemning ikke folkeretligt vil have nogen betydning, vil russerne jo begynde at anse områderne som en del af Rusland, siger han.

– Det kan få en betydning, hvis Ukraine prøver at genvinde nogle af de her områder. For så kan russerne sige, at Ukraine angriber russisk territorium, og dermed kan Rusland også forsvare at mobilisere flere styrker til at forsvare områderne, end de kan nu, hvor de ikke har erklæret områderne for at være russiske.