Ny amerikansk valggyser i vigtig stat

For anden gang på to år er den amerikanske stat Georgia i centrum for et vigtigt senatsvalg, der kan få betydning for amerikansk politik.

Syv millioner stemmeberettigede skal stemme om, om den siddende demokratiske senator, Raphael Warnock, eller den republikanske udfordrer, Herschel Walker, skal sendes seks år til Senatet i Washington DC.

Det er den sidste senatsplads, der mangler at blive besat, og det er to meget forskellige kandidater.

– De kunne ikke være mere forskellige: Warnock er præst og bakker i høj grad linjen fra Barack Obama op, mens Walker er tidligere football-spiller og har lagt sig i slipstrømmen på Donald Trump. Både Obama og Trump har været i staten og støttet de to kandidater, forklarer Anders Agner, der er forfatter til flere bøger om amerikansk politik og chefredaktør på Kongressen.com, som dækker amerikansk politik.

Han peger på, at valget i Georgia såvel som i mange andre stater i høj grad har været et proxy-valg for eller imod Donald Trump, og hvor mange Trump-støttede kandidater har tabt vigtige poster, således at Republikanerne ikke som ventet fik flertallet i Senatet.

Demokraterne har i forvejen sikret sig 50 af de 100 senatspladser, mens republikanerne har 49. Da vicepræsidenten stemmer som nummer 101 i tilfælde af stemmelighed, er flertallet sikret.

Men 51-49-fordeling vil være bedre for Demokraterne, som kan dermed tåle at ”miste” en stemme og alligevel få deres politik igennem, lige som de har flertal, hvis Republikanerne i 2024 vinder Det hvide Hus.

Dagens valg er anden runde, da ingen af kandidaterne ved første runde 8. november fik mere end de 50 procent af stemmerne, som Georgias regler siger, en vinder skal have.

Begge kandidater fik lige under 50 procent og kun ét procentpoint adskilte de to efter en slutspurt af Warnock, som var bagefter i målingerne op til valget, men akkurat sluttede med 38.000 flere stemmer end Walker.

Og noget tyder på, at Warnock bliver vinderen, når stemmerne tirsdag er talt op.

I en vægtet måling hos det politiske medie Real Clear Politics fører Warnock med 3,7 procentpoint over Walker. Ni ud af de 10 målinger er afsluttet inden for den seneste uge, og ingen af dem har Walker som vinder.

Georgia har som andre sydstater i årtier været en traditionel republikansk stat. Trump vandt den sikkert med fem procentpoint ved præsidentvalget i 2016 over Hillary Clinton.

Til midtvejsvalget i 2018 stillede demokraten Stacy Abrams op til guvernørvalget og var også tæt på at slå den siddende guvernør, Brian Kemp. Nederlaget betød, at hun kastede alt ind i at mobilisere vælgerne og få dem registreret, hvilket er et krav for at kunne stemme ved valg.

Som følge af især hendes indsats, lykkedes det Joe Biden at slå Donald Trump ved præsidentvalget i 2020. Ikke siden 1992 har en demokratisk præsidentkandidat vundet i Georgia.

Ved valget i 2020 var der også to ledige senatspladser i Georgia på spil. Det skyldtes, at den ene senator, republikanske David Perdue, var på valg efter seks år i Washington, mens den anden plads var tom, som følge af at den republikanske Johnny Isakson havde trukket sig året inden.

Begge pladser blev besat med demokrater i tætte valg, der også måtte ud i anden runde, og sejrene betød, at Demokraterne fik flertallet i Senatet.

– Det var mildest talt opsigtsvækkende, at demokraterne flippede begge senatspladser og oven i vandt Biden. Det, at Georgia pludselig er i spil som en stat, hvor Demokraterne kan vinde, har forandret dynamikken i amerikanske valg fuldkommen. Nu investerer de tid, penge og kræfter i staten, og det skyldes den mobilisering, som Abrams står bag, forklarer Agner.

Der er ikke nogen fælles valgregler for alle 50 stater i USA. Det betyder, at der i forbindelse med især præsidentvalg ofte opstår uenigheder og kontroverser om både afviklingen af valgene og valgresultaterne.

Det skete også i Georgia i 2020, hvor Donald Trump anklagede demokraterne for valgsvindel, og hvis valget bliver tæt, kan der igen opstå tvivl om resultatet med anklager om fusk.

I modsætning til Danmark har USA tusindvis af valgte og politisk udpegede embedsmænd på statsligt og føderalt niveau. Georgias republikanske ledelse undersøgte i 2020 anklagerne grundigt og kom den frem til, at der ikke var tale om svindel.

Man kan ikke se, hvad de har stemt, men den elektroniske registrering betyder, at man kan se, at det hovedsaligt er folk over 50 år, der har sat deres kryds. Hele 70 procent af de afgivne stemmer er fra personer over 50 år, og fordelt på etnicitet er 60 procent stemmerne sat af hvide amerikanere.