Nu tager Demokaterne føringen: Tidligere astronaut vinder senatsvalg i Arizona

På nov 12, 2022

Selv om Giffords og Kelly svor, at Giffords ville gøre comeback i Kongressen, var det Mark Kelly, der i 2020 stillede op, da der skulle vælges en afløser for den tidligere præsidentkandidat og nu afdøde John McCain.

I kampen om Senatet hviler alles øjne nu på Nevada, hvor det står mellem den siddende demokratiske senator, Catherine Cortez Masto, og republikaneren Adam Laxalt, der er tidligere justitsminister i delstaten.

Tidligt lørdag morgen dansk tid har Laxalt ifølge CNN’s optælling et mikroskopisk forspring over Masto.

Sådan fungerer Senatet i USA

På valgdagen i USA tirsdag skal der udpeges medlemmer til Senatet. Der kæmpes om 35 pladser i forsamlingen.

Senatet har 100 medlemmer.
Medlemmerne vælges for seks år ad gangen. En tredjedel er på valg hvert andet år.
Hver af USA’s 50 stater har to senatorer, uanset hvor mange eller få der bor i den enkelte stat.
Den nuværende fordeling i Senatet er 50 republikanere, 48 demokrater og to er erklærede uafhængige (Bernie Sanders og Angus King), der stemmer sammen med Demokraterne.
Ved stemmelighed i Senatet 50/50 træder vicepræsidenten ind som den afgørende stemme. Vicepræsidenten er for nuværende Kamala Harris, der er demokrat.
Senatet udgør sammen med Repræsentanternes Hus Kongressen, der er den lovgivende magt i USA.
Senatet kan fremsætte lovforslag og godkende eller forkaste de internationale traktater, som præsidenten indgår.
Senatet godkender eller forkaster præsidentens kandidater til fremtrædende poster, herunder ministre og ambassadører.
Det er Senatet, der godkender eller forkaster præsidentens valg af dommere til føderale domstole og til USA’s højesteret.
Senatet høres ofte i større udenrigspolitiske sager.
Ved valget tirsdag stemmes om pladser i Senatet i 34 delstater. I Oklahoma er der to valg. Et regulært senatsvalg og et suppleringsvalg.
Det er ikke givet, at Senatet er fundet, når stemmerne fra tirsdagens valg er talt op.
I to stater – Georgia og Louisiana – er der en regel om, at hvis ingen kandidat får mindst 50 procent af stemmerne, skal de to bedst placerede kandidater ud i en anden valgrunde.

Kilde: US Information Service.

/ritzau/

Med 94 procent af stemmerne optalt står Laxalt til at få 48,5 procent af stemmerne, mens Masto står til 48,4 procent.

Så få som 821 stemmer adskiller i øjeblikket de to.

Adam Laxalt har indtil videre fået 467.208 stemmer mod Catherine Cortez Mastos 466.387.