Seneste Danmarksnyheder

Nu forsøger Rusland officielt at indlemme ukrainske regioner

Prorussiske separatister i fire ukrainske regioner gør nu alvor af trusler, som har ligget i luften i flere måneder.

Fredag bliver borgere i en række russisk-besatte områder sendt i stemmeboksen for at bestemme, om de besatte regioner Kherson, Luhansk, Donetsk og Zaporizjzja skal være en del af Den Russiske Føderation.

Afstemningen kommer til foregå fra fredag til tirsdag. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der ikke meget tvivl om, at valget vil falde ud til Ruslands fordel.

Folkeafstemningerne har mødt rasende modstand fra Vesten. Danmarks egen udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har blandt andet kaldt dem “klokkeklart ulovlige” og “folkeretsstridige”.

– Det er en eskalering af krigen. Det er et forsøg på at annektere ukrainsk land med manglende respekt for Ukraines territorium og folkeretten, sagde ministeren torsdag.

Risiko for hidsigere kampe

Hvis Rusland formår at inkorporere de ukrainske områder Den Russiske Føderation, kan det i russisk optik give en undskyldning for at forsvare besættelserne endnu hidsigere.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies