Seneste Danmarksnyheder

Norsk sikkerhedstjeneste: Efterretningstruslen fra Rusland er forhøjet

Efterretningstruslen mod Norge fra Rusland er nu forhøjet.

Det siger assisterende PST-chef Hedvig Moe i dag på et pressemøde i Norges hovedstad, Oslo.

PST er Norges sikkerhedstjeneste.

– Som vi vurderer det, har Rusland mere at vinde og mindre at tabe på at drive efterretningsvirksomhed i Norge sammenlignet med situationen før krigen. Det er ganske enkelt, fordi Rusland er i en presset situation som følge af krigen og sanktioner fra Vesten, siger hun.

– Vi mener også, at sabotagetruslen er mere reel nu, påpeger hun.

Hedvig Moe pointerer samtidig, at efterretningstruslen fra Rusland har været tydeligt tilstede i mange år.

– Svalbard og nordområderne har gennem tiden været vigtig for Rusland, men vi vurderer dem som endnu vigtigere nu, hvor spændingen stiger, siger hun.

Flere droneobservationer i Norge

Meldingerne kommer i kølvandet på adskillige droneobservationer i Norge.

Det fik norsk politi til at lukke luftrummet omkring lufthavnen, som i formiddags igen blev åbnet.

Norge har nedsat sanktioner mod russiske statsborgere, der blandt andet forbyder dem at flyve med drone i Norge.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies