Seneste Danmarksnyheder

Norges kong Harald om datters exit fra kongehus: Det er et tab for hende og for os

Forlovedes udtalelser gik ud over os

Märtha Louise er blevet bekyldt for at blande sin kongelige position sammen med private og kommercielle interesser, ligesom hendes forlovede, Durek Verretts, kontroversielle udtalelser om blandt andet corona og kræft har vakt opsigt.

Kongen stillede op til spørgsmål sammen med dronning Sonja, og parret fortæller, at de har lært datterens forlovede bedre at kende, at de er glade for, at deres datter er lykkelig, og at de nu har besluttet at leve med hinandens forskelligheder, fordi de har respekt for hinanden og elsker hinanden.

– Og han er faktisk rigtig sjov at være sammen med, siger kongen.

Han indrømmer dog, at kongeparret ikke er enige med deres kommende svigersøn i flere ting. Desuden har kongehuset måtte fortælle Durek, at ting han siger også rammer kongehuset.

– Han er jo amerikaner, så selvfølgelig ved han ikke, hvad et kongehus er for noget.

– Han troede, han kunne gøre, hvad han ville, uden at det gik ud over os, siger kong Harald.

– Men det har han forstået nu. At vi er sammen om det, at han også er nødt til at tage hensyn til os, og hvad vi står for, supplerer dronning Sonja.

Kongeparret giver udtryk for, at de er glade for, at kongefamilien sammen har fundet en løsning, hvor de stadig kan være en familie.

– Vi er faktisk kommet hinanden nærmere på en ny og fin måde, siger dronning Sonja.

Hun slår fast, at familien nu har besluttet at leve med deres forskelligheder.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies