Seneste Danmarksnyheder

Netanyahu på vej mod comeback: Israel har kurs mod regering med støtte fra den yderste højrefløj

Israels tidligere premierminister Benjamin Netanyahu er på vej tilbage til magten.

Det står klart, efter hans rival, Yair Lapid, her til aften lykønskede ham med valgsejren.

– Staten Israel kommer før enhver politisk overvejelse, sagde Lapid ifølge nyhedsbureauet AP.

– Jeg ønsker Netanyahu succes for det israelske folk og staten Israels skyld.

Lykønskningen kom på et tidspunkt, hvor 99 procent af stemmerne var talt op, og valgkommissionen kunne konstatere, at Netanyahus blok får flertal.

Benjamin Netanyahu fra partiet Likud ventes at danne regering med støtte fra Itamar Ben-Gvir, der leder alliancen Religiøs Zionisme på den yderste højrefløj i Israel.

Ben-Gvir går blandt andet ind for, at Israel annekterer Vestbredden, som Israel har holdt besat siden 1967. Og så har han i sin ungdom modtaget snesevis af sigtelser for at opildne til vold mod araberne.

Kontroversiel alliance

Han er Israels længst-siddende premierminister, men mistede i 2021 premierministerposten efter tolv år ved magten. Den nye regering dengang solgte sig selv på at være en forandringens regering, men faldt sammen efter et år og sendte dermed israelerne til stemmeurnerne for femte gang på blot fire år.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies