Nato varmer op til det største eftersyn siden Den Kolde Krig. Og det bliver en dyr omgang
Der blev vendt op og ned på de globale spilleregler, da Rusland angreb Ukraine, og ifølge generalsekretær Stoltenberg udgør Rusland nu “en direkte trussel mod vores sikkerhed, vores værdier og den regelbaserede internationale orden.”
Derfor lægger medlemslandene op til en omfattende opgradering af deres fælles afskrækkelse og forsvar, så de kan slå hårdt igen, hvis russerne skulle finde på at angribe alliancen. For ifølge generalsekretæren er det ikke længere utænkeligt, at det kan ske.
Der er især fokus på at forstærke den østlige flanke, der løber fra Baltikum mod nord til Sortehavet i syd, og som flere steder grænser op til Rusland. Det er her, at frygten for en russisk invasion er størst, og lande som Estland, Letland og Litauen har længe presset på for at styrke det fælles Nato-forsvar og øge tilstedeværelsen der.
Medlemslandene har allerede besluttet at øge antallet af kampgrupper i Østeuropa fra fire til otte.
Og i mandags lød det så fra generalsekretæren, at landene vil styrke deres fælles reaktionsstyrke, Nato Response Force (NRF), som kan sendes afsted på kort tid. Hvor der i dag er omkring 40.000 soldater i styrken, skal det fremover øges til mere end 300.000.
Derudover vil der blandt andet blive etableret baser og depoter med våben, benzin og andet praktisk militærudstyr langs den østlige flanke, så al det praktiske er på plads, hvis landene skulle gå hen og blive angrebet af Rusland.
Det bliver dog hverken nemt eller billigt at omstille Nato til de nye trusler, og derfor venter et kæmpe arbejde forude, hvis planen skal føres ud i livet. Det er heller ikke sikkert, at det nok til at berolige de ængstelige baltere. Ifølge Estlands premierminister, Kaja Kallas, risikerer de baltiske lande ligefrem at blive udslettet, hvis ikke der bliver udstationeret flere soldater i området.
Til gengæld kan lederne glæde sig over, at Sverige og Finland, der ligger strategisk godt for forsvarsalliancen, snart er på vej til at blive medlem af klubben, efter at Tyrkiet i aftes droppede sin modstand mod de to lande.
– Nu får præsident Putin mere Nato på sit dørtrin. Det var præcis det, han ønskede at undgå (med sin invasion af Ukraine, red.), sagde Jens Stoltenberg.