Nato-landene har skærpet kursen over for Kina. Men under overfladen ulmer uenighederne

Ifølge Financial Times har den amerikanske regering da også øget presset på de europæiske Nato-allierede for at få dem til at skærpe kursen over for Kina.

– De allierede skal se, hvordan de kan føre de ting, de har bundet sig til, ud i livet, siger USA’s Nato-ambassadør, Julianne Smith, til avisen.

Men selvom de europæiske lande generelt har skærpet tonen over for det kommunistiske styre i Beijing, er der fortsat en vis modvilje, heriblandt fra Tyskland og Frankrig, når det kommer til at gå hårdt til kineserne.

Hvor amerikanerne først og fremmest har fokus på sikkerhedsaspektet, fylder økonomi og samhandel meget mere for europæerne. Kina er nemlig EU’s største handelspartner, og flere lande, herunder Italien og Ungarn, har af den grund ikke lyst til at lægge sig alt for meget ud med kineserne.

Flere har også sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Nato, der er en nordatlantisk forsvarsalliance, overhovedet skal fokusere på Kina. Især ikke nu, hvor Rusland fører krig i Europa, og hvor landene er travlt beskæftigede med at hjælpe ukrainerne i deres kamp.

– Nato blev ikke oprettet for at lave operationer i Stillehavet, som EU’s udenrigschef, Josep Borrell, udtrykte det over for Politico.

Andre er nervøse for, at en alt for hård kurs kan få Kinas præsident, Xi Jinping, til at vende sig endnu mere mod sin russiske kollega, præsident Vladimir Putin. I det strategiske koncept bliver Rusland kaldt ”den væsentligste og mest direkte trussel” mod alliancen, og ingen ønsker, at de to lande styrker båndene yderligere.

Fra dansk side har holdningen også været, at det ikke nytter noget at skubbe kineserne helt fra sig. For som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har understreget, så har Vesten brug for Kina i kampen mod de store, globale udfordringer såsom klimaforandringerne.