Seneste Danmarksnyheder

Mystikken breder sig om stor militærøvelse ved Taiwan. Er den afblæst eller ej?

Kina indledte de omfattende militærøvelser torsdag, dagen efter at formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, havde forladt Taiwan efter et kort besøg.

Pelosi er den mest højtstående politiker fra USA, som har besøgt øen i 25 år, og hendes besøg har vakt vrede i Beijing, som mener, at Taiwan hører under Kina.

Det mener USA officielt også, men Kina ser Pelosis besøg som en slags legitimering af Taiwan, der betragter sig selv som selvstændigt.

‘De næste par dage bliver afgørende’

Ifølge Carsten Nørh Nielsen, der har boet i Taiwans største by, Taipei, i tre år, virker de lokale taiwanere ikke synderligt påvirkede af de fortsatte militærøvelser.

– Taiwanerne tager det i hvert fald på overfladen enormt cool og lever deres liv videre, og når jeg spørger, så siger de “Kina har intimideret og truet os i tre årtier, og som sådan er der ikke nogen forskel denne gang”, siger han.

Carsten Nøhr Nielsen er dog selv lidt mere bekymret over udviklingen i den seneste uges store militærøvelse.

– De næste par dage bliver ret afgørende for vores familie. Officielt skulle den kinesiske militærøvelse slutte i dag eller i morgen, men hvis det trækker ud eller ovenikøbet bliver værre, så kan det godt være vi skal overveje, om vi er nødsaget til at rejse væk herfra, siger han.

Kinas militærøvelse på grænsen til Taiwan er den største af sin slags nogensinde, og der er blandt andet blevet affyret missiler i Taiwans farvande og udført et simuleret angreb på Taiwan.

Kina har skubbet til grænserne

Og Kina har allerede opnået flere ting ved deres militære reaktion på Pelosis besøg, både udadtil og indadtil.

– Kina har rykket grænserne for, hvor langt de kan gå i forhold til Taiwan. Det betyder, at de kan overskride de territoriale grænser oftere, når de laver militærøvelser i fremtiden, fordi de nu har normaliseret det, siger Philip Róin.

– Kina ønsker også at advare Taiwan om, at når dagen kommer, så er man klar til at tage Taiwan tilbage til moderlandet, som de selv siger det.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies