Rammes ekstra hårdt
Hjælpepakken, der er en blanding af statsstøtte og skattelettelser, har især vakt bekymring hos den europæiske bilindustri, herunder den franske.
En stor del af støtten er nemlig øremærket amerikanske producenter af elbiler, og derfor frygter de europæiske konkurrenter, at det kan gå hen og smadre deres forretningsgrundlag. For hvis det bedre kan betale sig at slå sig ned på den anden side af Atlanten, så er der ingen grund til at blive i Europa, hvor der ikke er de samme fordele.
Det er også et af de budskaber, den franske præsident har med sig til Washington D.C.
For de europæiske lande er under et stigende pres – ikke mindst som følge af krigen i Ukraine og de medfølgende sanktioner mod Rusland, der rent økonomisk har ramt Europa langt hårdere, end de har ramt USA.
De europæiske lande havde nemlig en langt større samhandel med russerne, inden krigen brød ud, og de er blevet ramt særdeles hårdt af de stigende energipriser. Og ifølge OECD kommer de europæiske lande også til at blive ramt ekstra hårdt af den økonomiske afmatning, der lurer i horisonten.
Derfor efterlyser franskmændene også mere solidaritet fra amerikanernes side. Især i en tid, hvor der er krig på kontinentet, og hvor der er brug for at vise sammenhold.
– Den franske regering ved godt, at de ikke kan få den amerikanske regering til at rulle pakken tilbage. Men man håber, at den amerikanske regering måske kan gå med til at give Europa lignende undtagelser fra hjælpepakken, som Canada og Mexico har fået, for på den måde at kunne tage højde for de europæiske interesser, fortæller Kirsten Biering.
Frygter støtte-kapløb
Men spørgsmålet er også, hvilke reaktioner europæerne i givet fald selv kommer med.
Frankrig presser lige nu på for, at EU bør lave en tilsvarende pakke, som skal favorisere hjemlige virksomheder. Og franskmændene har længe talt varmt for, at EU-landene skal mindske deres afhængighed af især USA og Kina på en række strategiske kerneområder – blandt andet gennem flere støttetiltag, der kan styrke og beskytte virksomheder i Europa.
– Amerikanerne køber amerikansk og forfølger en meget aggressiv strategi, hvad angår statsstøtte. Kineserne lukker deres marked, sagde præsident Macron i oktober til erhvervsavisen Les Echos.
I Tyskland, der er Europas største økonomi, er økonomiminister Robert Habeck også åben for at øge støtten til europæiske virksomheder.
Men ifølge EU‘s handelskommissær, Valdis Dombrovskis, har “støtte-kapløb det med at være dyre og ineffektive”. Og Danmark, der er sammen Sverige og Holland er indædte tilhængere af frihandel, er alt andet end begejstret for nye handelsbarrierer, toldmurer, tariffer eller en mere protektionistisk kurs i Europa.
– Danmark er en lille, åben økonomi, og vi har ingen interesse i protektionistiske tiltag i Europa, som skal modsvare den forvridning, der er på det amerikanske marked, siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU– og international chef hos Dansk Erhverv.
– Hvis der eksempelvis bliver indført undtagelser for konkurrencereglerne, risikerer vi at ende i et statsstøtteræs, hvor det er landene med de dybeste lommer, der vinder. Det er dårligt for alle. Men EU kan blive nødt til at reagere.