Seneste Danmarksnyheder

Mistænkt bag knivdrab i Canada er død – kort tid efter anholdelse

En menneskejagt, der har varet i fire dage, er nu slut i Canada.

I søndags blev et lokalsamfund ved navn James Smith Cree Nation i den canadiske provins Saskatchewan udsat for et voldsomt knivangreb, der kostede mindst 10 mennesker livet og sårede 18, tre alvorligt.

Brødrene Myles og Damien Sanderson blev mistænkt for at stå bag angrebet, og canadisk politi satte en massiv jagt i gang efter dem.

Det skete efter en længere biljagt, hvor politiet til sidst stødte ind i Myles’ bil, så den kørte af vejen.

Kort tid efter anholdelsen blev han bragt til et hospital, hvor han senere døde, trods genoplivningsforsøg.

Politiet bekræftede for kort tid siden på et pressemøde dødsfaldet, men ville ikke bekræfte meldingerne om, at skaderne var påført af ham selv.

– Det kan jeg ikke udtale mig om. Den måde, han døde på, er en del af efterforskningen, sagde chefen for politiet i Saskatchewan, Rhonda Blackmore.

Har ledt efter mistænkt siden maj

Begge brødre anklages for mord, men canadisk politi mener, at det var Myles Sanderson, som var hovedmanden bag søndagens angreb.

Og Myles Sanderson er langt fra ukendt af politiet.

Blandt andet har han angrebet en person, der var blandt ofrene i søndagens angreb, for syv år siden med kniv, og han er flere gange blevet dømt for overfald.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies