Da Mikhail Gorbatjov kom til magten i 1985, var Sovjetunionen et fattigt, lukket og stagneret land, der var på fallittens rand.
Derudover var de dødsfjender med USA. Begge supermagter raslede med deres utallige atomvåben, og hele verden var frosset ned i Den Kolde Krig.
Noget drastisk måtte gøres.
Gorbatjov lancerede derfor en nyt reformprogram kaldet “glasnost” (åbenhed) og “perestrojka” (omstrukturering), som skulle vise sig at blive både en velsignelse og en forbandelse for Sovjetunionens sidste leder.
– Gorbatjov var en katalysator for en udvikling, som han ikke kunne styre, og som til sidst førte til hans lands opløsning, siger Leif Davidsen, der er forfatter og var DR’s korrespondent i Moskva fra 1984-88.
– Men der er ingen tvivl om, at da han kom til magten, der ændrer verden sig radikalt fra at være et bipolart system, hvor to supermagter stod overfor hinanden, til et system, der i hvert fald i nogle år syntes at gå den rigtige vej, siger han.
Større åbenhed og mere ytringsfrihed
Gorbatjov mente, at hvis Sovjetunionen skulle udvikles, så krævede det større åbenhed, både internt og overfor omverdenen.
Derfor tillod han en større grad af ytringsfrihed i samfundet og medierne.
– Det var en kæmpe omvæltning, for man havde før haft et totalt lukket system med censur, rejseforbud og ingen form for direkte diskussion i samfundet, siger Leif Davidsen.
– De bånd løsnede han, og pludseligt dukkede der artikler og historiske bøger op, og der kom lange køer til kioskerne, hvor folk stod tidligt op for at sikre sig et eksemplar af et af de nye, spændende tidsskrifter, siger han.
Indslag fra TV-Aktuelt i 1986, hvor Leif Davidsen rapporterer om den nye åbenhed i medierne: