Mere end 400 lig nedgravet i skovområde: Ingen ved, om det er ukrainere eller russere

440 menneskeliv dækket til med jord.

Døde kroppe tilhørende civile og soldater og simple trækors, hvorpå der er skrevet navne på de døde eller blot et nummer – det gælder de fleste.

Det er, hvad ukrainske myndigheder fortæller, at man har fundet i et skovområde nær byen Izjum i det nordøstlige Ukraine.

Izjum blev i sidste blev meldt generobret og befriet fra russisk besættelse sammen med blandt andre byen Balakliia. Begge byer ligger i Kharkiv-regionen og betegnes som strategisk vigtige i krigen. Izjum blev eksempelvis brugt af russerne som et knudepunkt til at forsyne sine styrker fra øst.

Det er stadig uvist, hvem de døde er, men ifølge de ukrainske myndigheder tyder det på, at i hvert fald en del af dem er ukrainske soldater.

Resten kan være civile, som er døde af lovlige eller ulovlige angreb eller af helt andre, naturlige årsager de seneste måneder, mens krigen har stået på.

Der er mange ubesvarede spørgsmål i den her sag, og derfor venter der nu et større opklaringsarbejde, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier under Forsvarsakademiet.

Efterforskerne skal fastslå dødsårsager og -måder og identificere så mange af ofrene, som det er muligt.

– Det er simpelthen bevissikring som i enhver anden drabssag. De indsamler beviser for at finde ud af, hvem de her mennesker er, og hvordan de er døde. Det er ofte svært – med mindre man kan se skudhuller – at afgøre nøjagtigt, hvad de er døde af, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Man leder efter helt konkrete kendetegn som eksempelvis skudhuller i baghovedet, der indikerer henrettelser på klos hold.

– Nogle civile kan også være døde, fordi de simpelthen har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt i forbindelse med kampene, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

– Det kan også være civile, der er døde i tilfældige angreb fra russerne, civile, der har været udsat for summariske henrettelser (som begås uden forudgående rettergang, red.) eller som er døde, fordi de enten har manglet medicin eller mad efter et halvt års besættelse.

Ifølge Sky News bliver der indsamlet dna som bevismateriale, hvilket skal bruges i retten, hvis man en dag skal kunne retsforfølge gerningsmændene. Arbejdet er imidlertid besværliggjort af, at en del af de døde har ligget i jorden i flere måneder.