Mens de dør som fluer i Ukraine fastholder russiske lejesoldater deres indsats i Mali

Sidst opdateret sep 10, 2022

Så længe Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke vedkender sig, at det faktisk er en krig, og ikke en “militær specialoperation”, så kan han nemlig ikke mobilisere hele det russiske forsvar, men han kan bruge alle de Wagner-soldater, han får stillet til rådighed.

Her kæmper de side om side med de russiske soldater, men sendes ifølge eksperter ofte på meget farefulde missioner, og falder i så stort et antal, at Wagner-gruppen tilbage i Rusland har taget aggressive metoder i brug for at rekruttere nye soldater.

Men over 4.000 kilometer væk i det afrikanske land Mali er Wagner-gruppens tropper også tilstede. Senest kunne FN fortælle, hvordan 50 civile var blevet dræbt tilbage i april af Malis hær og “udenlandske tropper”.

Situationen i Mali

Den tidligere franske koloni Mali har siden 2012 været i intern konflikt, da en gruppe rebeller i det nordlige Mali grundlagde deres egen stat. Bevægelsen blev støttet af flere islamistiske grupper, og der blev indført sharia-lovgivning i det nordlige Mali.

Det fik den melanesiske regering til at bede franskmændene og resten af den internationale koalition om hjælp til at generobre området. I 2014 blev militærindsatsen alene fokuseret på regional terrorbekæmpelse i Sahel-regionen, der beskyldes for at udklække rigtig mange terrorister og islamister.

I 2021 ankommer Wagner-tropperne til Mali. Det præsenteres først som om, at lejehæren skal træne og give teknisk assistance til Malis hær, men virkeligheden er nok nærmere, at man ret hurtigt selv deltager i bekæmpelsen af islamister på særdeles hårdhændet facon.

Det presser den fransk-ledede koalition, og da magten i Mali i 2021 skifter hænder efter et militærkup, bliver det nok for Emmanuel Macron. I august 2022 forlader den sidste franske soldat Mali.

– Det er ret bemærkelsesværdigt, at man vil prioritere det her fra russisk side, når nu man kunne trække alle styrkerne ud og bruge dem i Ukraine, hvor man mangler dem.

Sådan lyder det fra Niklas Rendboe, der er projektforsker ved Forsvarsakademiet og har skrevet speciale om Wagner-gruppen.

Risikere at ødelægge samarbejde med FN og Vesten

I maj lød vurderingen, at der var omkring 1.000 Wagner-soldater i Mali. Der er kommet nye, friske tropper til, men det er uklart, om det samlede antal af tropper er steget, eller om det stadig ligger på 1.000, fordi flere også er rejst “hjem” for at kæmpe i Ukraine.

Uanset antallet så er de russiske lejesoldater en torn i øjet på Malis sikkerhedssamarbejde med Putins modstandere.

– Det er simpelthen de samarbejder, der er ved at gå i stykker, fordi Mali har besluttet, at de hellere vil bruge de hårdhændede midler, de får via Wagner, forklarer Niklas Rendboe.

Wagner Group

Wagner-gruppen er et privat militærfirma, der har sendt sine soldater ud at kæmpe rundt om i hele verden. Her bliver hæren ofte kædet sammen med alvorlige brud på menneskerettighederne.

I Rusland vil man i Kreml ikke kendes ved gruppen og fastholder, at den ikke handler på ordre fra Putin. Manden bag gruppen, Yevgeny Prigozhin, er Putins nære ven, og der er efterhånden forsvindende få der tror på, at Wagner handler uafhængigt af den russiske stat.

Et billede, der forstærkes af, at Wagner-gruppen hverver nye rekrutter i russiske fængsler og har hvervekontorer i flere russiske byer.

Soldater fra Wagner-gruppen blev første gang spottet i begyndelsen af konflikten om Krim-halvøen i 2014. Her kæmpede de sammen med de prorussiske separatister men uden at have nogen identifikation på uniformerne.

Gruppen er navngivet efter sin leder, Dmitry Utkin (billedet), hvis kodenavn er ‘Wagner’.

Han er etnisk ukrainer og har efter en militærkarriere hos russiske specialstyrker og efterretningstjeneste sat sig i spidsen for Wagner-gruppen. Han har flere markante nazisymboler tatoveret på kroppen og har taget kodenavn efter den tyske komponist Richard Wagner.

Og når Malis regering, der kom til magten via et militærkup sidste år, har budt Wagner-soldaterne velkommen med åbne arme, så skyldes det, at de hårdkogte lejesoldater er klar til at se igennem fingre med ting, som europæiske styrker ville have slået hårdt ned på, mener Niklas Rendboe.

– Den primære grund til at bruge Wagner er, at de ikke stiller krav til, at man overholder menneskerettighederne.

– Det kunne jo for eksempel være i den situation, at man gerne vil bombe en fjende, men det vil FN ikke lade en gøre, fordi der kan være civile i området, siger han.

Kimer: Rusland vil gerne beholde venner i Afrika

DR Nyheders Ruslandskorrespondent Matilde Kimer er helt enig i udlægningen af Wagners ikke-eksisterende forhold til menneskerettighederne.

– Det er professionelle lejesoldater med et liberalt forhold til vold. Og som ikke har samme regler som normale kombattanter, lyder det.

Og selvom Wagner-gruppen ikke kæmper nogle steder, som Putin og Kreml ikke har sagt godt for, så mener hun, at gruppens tilstedeværelse primært skyldes penge.

– Hvis Wagner skal fungere som forretningsmodel, så kan de jo ikke bare springe fra den ene kunde, fordi en anden mangler mere hjælp, siger Matilde Kimer.

Men lejesoldaterne, der hjælper regeringen med at bekæmpe islamister, spiller også en vigtig rolle for den russiske stat.

-Rusland har masser af venner i Afrika, og dem vil man gerne beholde ved at vise sig som en stabil sikkerhedspartner. Og den rolle er Wagner med til at spille.

– Rusland har også en række økonomiske interesser i Afrika, og så er det jo noget sjovere at have at gøre med et kontinent, hvor den moralisering, man møder fra vestlig side, ikke er der, siger Matilde Kimer.

Kan giver Putin magt over flygtningestrømme

Ifølge Niklas Rendboe er spillet om Afrika den primære grund til, at Wagner fortsat afsætter ressource til Mali.

– Målet er at udvide den russiske indflydelse på langt sigt. De ved, at de har brug for venner i Afrika, fordi de efterhånden har mistet venner i det meste af verden. Så Wagner opretholder et brohoved i Afrika, der er vigtigt for Putin, siger han.

Og får Putin lige så stor indflydelse i Mali, som han for eksempel har det i Syrien, så står han med et nyt redskab til at presse Vesten.

– Der ikke nogen tvivl om, at mange af de her FN-missioner i Sahel-området handler om at undgå, at der kommer flygtninge ind i Europa.

– Sætter Putin sig på Sahel-regionen, får han et værktøj. Man har før set, at Putin har brugt flygtninge som politisk våben. I Syrien har han blandt andet forsøgt at presse flygtninge op mod Europa, siger Niklas Rendboe.

Også internt i Rusland tjener Wagner-tropperne i Mali et formål, fortæller Matilde Kimer.

– I Mali kæmper man mod islamistiske ekstremister. Og det er jo en god fortælling om, at Rusland støtter ”de gode” og er på den rette side af historien.

– Og så kan man hjemme i Rusland fortælle, at regeringen i Mali selvfølgelig valgte vores soldater, fordi de er de bedste og mest professionelle, afslutter Matilde Kimer.