Seneste Danmarksnyheder

Menneskerettighedsorganisationer kræver undersøgelse efter mindst 23 døde ved spansk grænsehegn

Livløse i bunker

Allerede fredag begyndte der at sprede sig voldsomme billeder fra Melilla, og de viste en stor gruppe mennesker liggende bunket sammen på jorden, mange af dem blødende og tilsyneladende livløse.

Bag dem står en række af uniformerede, kampklædte betjente fra den marokkanske sikkerhedsstyrke.

De voldsomme billeder og det høje dødstal har udløst et ramasskrig blandt flere menneskerettighedsorganisationer, heriblandt Den Marokkanske Forening for Menneskerettigheder, AMDH, som kalder hændelsen for “et tragisk symbol på EU‘s migrationspolitik.

Anklager om politibrutalitet

Organisationen anklager samtidig de marokkanske grænsevagter for at lade de sårede migranter ligge på jorden i timevis i den bagende sol, uden lægebehandling, noget som ifølge organisationen har været medvirkende til de høje dødstal.

Ifølge de lokale myndigheder blev 23 personer dræbt, mens tallet ifølge AMDH er 29.

Det marokkanske politi afviser at have brugt unødvendig vold.

Men politiet bliver af en menneskerettighedsgruppe i Melilla kaldet Solidarity Wheels anklaget for politibrutalitet.

Også den regionale præsident i Melilla siger ifølge Reuters, at billederne fra grænsen er “svære at forklare” og anklager de marokkanske sikkerhedsstyrker for unødvendigt hårdhændede metoder.

Flere betjente kom til skade under stormløbet på grænsehegnet.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies