Mange lande fordømmer folkeafstemningerne og vil ikke anerkende resultatet. Det er der flere gode grunde til, fortæller Matilde Kimer.
– Området er i aktiv krig, og sikkerhedssituation er ikke til, at man kan stemme. Du har en besættelsesmagt, der beder dig om at stemme i en befolkning, der ikke er repræsentativ, fordi store dele af den er flygtet, siger Matilde Kimer.
Desuden vurderer hun, at dem, der står for hjemmebesøgene hos borgerne, også vil få følgeskab af russiske soldater.
– Der vil sikkert være gamle ægtepar, der får besøg af bevæbnede, maskerede mænd, som vil synes, det er en rigtig god ide at stemme, siger hun.
Og det er blot årsagerne for den konkrete afstemning. Når hun trækker på sin erfaringer fra andre valg i Rusland og Krim, så bliver bunken endnu større.
Da hun dækkede det illegale valg i Krim tilbage i 2014, hvor den ukrainske halvø blev annekteret til Rusland, forsøgte de russiske myndigheder at legitimere resultatet ved at gøre brug af internationale valgobservatører.
– Der sad syv såkaldt internationale observatører fra højreorienterede partier i Europa, som en slags erstatning for normale valgobservatører, siger Matilde Kimer.
Derudover fortæller hun, at russiske nyhedsbureauer som Tass inden valget har offentliggjort forventede valgresultater.
– De forventede valgresultater, hvor der blev angivet stemmeprocent og fordelingen af stemmerne, blev af mange tolket som en ønskeseddel af valgkommissionerne, som altså også tirsdag aften skal finde ud af, hvad der er blevet stemt i de fire regioner i Ukraine.
– Jeg er ikke sikker på, at det betyder noget, hvilke felter der bliver afkrydset på de sedler. Det er ikke engang sikkert, de skal tælles, siger Matilde Kimer.
Hun understreger dog, at der vil være ukrainere, som vil stemme ja til russisk indlemmelse, dels fordi de ser sig selv som russere, og dels fordi de vil mene, at det kan afslutte krigen hurtigere og skabe mere ro.