Seneste Danmarksnyheder

Lektor: Putin vil kontrollere civile ukrainere med nyt tiltag

Russerne er med andre ord under “voldsomt pres”, forklarer Claus Mathiesen.

Som modsvar til tilbagegangen på slagmarken har russerne igen skruet op for bombardementerne af blandt andet den ukrainske hovedstad Kyiv.

– Man vil prøve at knække den ukrainske befolknings modstandsvilje, samtidig med at man i virkeligheden er ved at tabe grebet på slagmarken, siger Mathiesen.

Ukraine fordømmer handlinger

Udover at indføre undtagelsestilstand i de fire regioner foretog præsident Putin også endnu en formel handling i dag.

Med underskrivelsen af et dekret begrænsede han bevægelsesfriheden ind og ud af otte regioner i grænselandet mod Ukraine.

Der er tale om Krasnodar, Belgorod, Bryansk, Voronezh, Kursk og Rostov samt Krim-regionen og Sevastopol, som Rusland annekterede ulovligt i 2014, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsident Putin præsenterede de nye tiltag på et møde i det russiske sikkerhedsråd i dag.

– Vi arbejder på at løse meget svære og omfattende opgaver for at sørge for Ruslands sikkerhed og sikre fremtid – at beskytte vores folk. De, der er ved fronten og gennemgår træning på skydebaner og træningsområder, bør mærke vores støtte og vide, at de har vores store, mægtige land og forenede folk bag sig, sagde han ifølge The Guardian.

Den russiske eskalering bliver ikke overraskende mødt af hård kritik fra Ukraine, der fordømmer Ruslands udmelding.

Den ukrainske præsident Zelenskyjs toprådgiver, Mykhailo Podolyak, kalder det på Twitter en “pseudo-legalisering” af russernes forbrydelser i Ukraine.

– Dette ændrer ikke noget for Ukraine: Vi fortsætter befrielsen og tilbageerobringen af vores territorier, skriver han.

Programmet Krigens Døgn følger udviklingen i krigen i Ukraine tæt:

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies