Seneste Danmarksnyheder

Lektor: Putin leder efter et argument for at kunne slå hårdt igen

Krigen kan stilne af

Der er dog også en anden, mere optimistisk udvej, understreger han. Der er nemlig ingen tvivl om, at russerne gerne vil beholde områderne i den sydlige del af Ukraine, blandt andet for at have en fast landforbindelse til Krim-halvøen.

– Derfor kan det også godt være, at Rusland vil bruge afstemningerne til at sige, at de nu har fået det, de kom efter, og at krigen dernæst fryser fast og stilner lidt af, siger Claus Mathiesen.

Han tilføjer, at det ikke er utænkeligt, at de 300.000 russiske soldater, som står til at blive indkaldt, skal bruges til at beskytte disse fire regioner.

– Putin sagde selv i sin tale, at de skal bruges til at beskytte kontaktlinjen. Det kunne jo godt lyde som om, at det ikke nødvendigvis er hærsoldater alle sammen, der skal sættes ind for at angribe yderligere i Ukraine, men at de derimod skal sikre de nuværende territorier. Der kan sagtens komme et behov for øget patruljering i regionerne, siger Claus Mathiesen.

Men selv hvis det skulle ende sådan, så er konflikten ikke løst, for som det ser ud nu, vil hverken Ukraine eller resten af det internationale samfund anerkende, at de fire ukrainske regioner bliver russiske.

Så sent som i går sagde Tyrkiets præsident, Recep Erdoğan, at hvis der skal opnås fred i Ukraine, så skal Rusland levere alt det land, de har taget, tilbage til ukrainerne. Det gælder også Krim-halvøen, som russerne annekterede for otte år siden.

– Det vil være en ny uløst situation, og hvordan man så kommer videre derfra, ved jeg ikke. For jeg tror fortsat ikke, at Nato-landene hverken har lyst eller appetit på at blande sig, understreger Claus Mathiesen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies