Seneste Danmarksnyheder

Lektor: Biden skruer ned for retorik om atom-trussel

Afnormaliser atomvåben

Til gengæld siger Biden, at han mener, at det er uforsvarligt, at Putin taler om muligheden for at bruge atomvåben.

På den måde forsøger Biden at gå op imod Putins hyppige brug af atomvåben-trusler, mener lektoren i amerikanske studier.

– Han vil modgå den normalisering at tale muligheden for at bruge taktiske atomvåben eller andre masseødelæggelsesvåben, hvis russerne bliver yderligere presset i Ukraine – hvad de højst sandsynlig gør, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Samtidig signalerede Biden, at det ikke er noget amerikansk ultimativt krav, at Putin skal overgive magten, hvis han taber krigen, så Rusland derved kan undgå et vist ansigtstab.

– Det kan man kalde en eller anden form for kattelem for Putin, hvor man siger, at amerikanerne ikke har et krav om regimeskifte i Rusland, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Har forregnet sig

Biden siger også, at han mener, at Putin fuldstændig har fejlvurderet sin evne til at invadere Ukraine.

– Jeg tror, han tænkte, at han ville blive budt velkommen med åbne arme. Jeg tror, han totalt fejlvurderede situationen, lød det fra den amerikanske præsident.

Bidens udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor ukrainske styrker har oplevet fremskridt ved den sydlige og østlige frontlinje.

I weekenden sprang en bombe på broen over Kertjstrædet, der forbinder Rusland med Krim-halvøen.

Som modsvar sendte Rusland mandag over 80 missiler mod Ukraines hovedstad, Kyiv, og flere andre byer.

De mange missilangreb er blevet kaldt uacceptable af vestlige ledere. Frankrig kaldte det en krigsforbrydelse, mens EU kaldte missilerne barbariske.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies