Allan Von Mehren, chefanalytiker, Danske Bank
Da Xi kom til magten i 2012, stod Kina i en svær situation økonomisk, hvor man skulle forsøge at rette op på geografiske ubalancer og økonomiske uligheder. Op gennem 90’erne og 00’erne havde man helt uhæmmet vækst, og det skabte nogle problemer, som man kommer til at kæmpe med i mange år.
Så da Xi kom til, var hans mantra, at man skulle have kvalitet over kvantitet, når det kom til vækst. Man skulle altså ikke bygge tre broer over samme flod. Væksten skulle ikke længere drives af boliger og infrastruktur, men af teknologi, der tager Kina op ad værdikæden.
Men mange af de store ubalancer og udfordringer eksisterer stadig i dag. Det er ikke noget, man har haft held til at løse.
Det, der har været karakteristisk for de sidste fem år i kinesisk økonomi, er de mange kriser, Xi har skullet håndtere. Handelskrig, teknologikrig og selvfølgelig pandemien, som har lagt en dyne over økonomien. Nogle af de kriser er selvforskyldte, andre har været uforsætlige, men de har betydet, at de store politiske projekter, som blandt andet omfordeling, har fået andenprioritet, hvilket til gengæld betyder, at det vil fylde mere i de kommende år.
Partiet holder fast i, at man vil have en stor statslig sektor til at sikre de her teknologiske mål, Partiet har sat sig, og sikre økonomien i nedgangstider, og det ser på ingen måde ud til at gå væk. Så den her type markedsreformer af statssektoren, som mange efterspørger, det kommer ikke til at ske under det nuværende lederskab.