Har måttet aflyse flere arrangementer
Onsdag måtte dronningen aflyse et arrangement for at hvile sig, hed det i en meddelelse fra hoffet.
Og i forgårs, da Storbritanniens nyudnævnte premierminister, Liz Truss, skulle godkendes af dronningen, foregik det på Balmoral.
Den nye britiske premierminister, Liz Truss, siger i en erklæring:
– Mine tanker – og hele den britiske befolknings tanker – er hos Hendes Majestæt Dronningen.
Det britiske BBC er gået over til konstant dækning af dronningens helbred, skriver Ritzau.
Dronningen deltog ikke i alt under sit 70 års jubilæum
Tilbage i juni blev dronning Elizabeths 70 år som regent fejret.
Flere dage med Union Jack-flag, hestevæddeløb, koncert foran Buckingham Palace og til sidst en parade, der skulle markere alle de forskellige årtier, hvor dronning Elizabeth den 2. havde været dronning af England.