Her til formiddag er meldingen fra Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, at både vandforsyningerne og strømleveringerne er genoprettet i hovedstaden, skriver AFP.
Til gengæld skal hovedstadens borgere væbne sig med tålmodighed, da der nu indføres flere energisparende tiltag – herunder at metroen kører mindre hyppigt, og samtidig forventes eldrevne sporvogne og busser at blive udskiftet med modeller, der kører på benzin, skriver Ritzau.
Ikke nok med det, ukrainerne skal formentlig også forberede sig på flere russiske angreb på den kritiske infrastruktur, vurderer en ekspert.
Ligner en ny russisk strategi
Ifølge det ukrainske præsidentkontor sendte Rusland snesevis af missiler ind over Ukraine i de tidlige morgentimer i går. De ukrainske myndigheder siger, at russerne ramte 18 ukrainske faciliteter, mens det lykkedes militæret at skyde 44 krydsermissiler ned, beretter BBC.
Den ukrainske førstedame gik til tasterne efter gårsdagens angreb. (Foto: © Screenshot fra Twitter)
Meldingen fra Moskva er, at de russiske styrker ramte både militære mål og energianlæg med langtrækkende våben, “som havde ramt med stor præcision”.
Ud over Kyiv blev det nordlige, østlige og centrale Ukraine ramt af missiler ved gårsdagens angreb, som er et af flere russiske missilangreb mod ukrainske byer i de seneste uger.
– Det ligner et mønster efterhånden, lyder det fra Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.
Video: Se øjeblikket, hvor eksplosionen rammer broen: