Seneste Danmarksnyheder

Kyiv forbereder sig på strømafbrydelser: Tre millioner skal kunne evakueres

12 timers varsel

I løbet af søndagen kappes strømforsyningerne til i alt syv regioner i Ukraine – deriblandt Kyiv og Kharkiv – for at aflaste elnettet, som er svært beskadiget af Ruslands vedholdende angreb på elforsyningen, skriver Ritzau.

Ifølge New York Times vil myndighederne i Kyiv vide det 12 timer i forvejen, hvis elnettet er i fare for bryde sammen i hovedstaden. Og så vil der blive sat gang i evakueringer.

Byen er ved at indrette 1.000 varmecentre, som skal beskytte civile mod de russiske angreb. De fleste af dem ligger på skoler, men deres præcise beliggenhed holdes hemmeligt.

Risiko for strømafbrydelser er blevet hverdag

De mange russiske angreb mod infrastruktur påvirker borgerne i Kyiv. Det fortæller DR’s journalist Victor Schrøder Friis, der befinder sig i hovedstaden.

Risikoen for pludselige strømafbrydelser er blevet et vilkår for hovedstadens indbyggere.

– Det er klart, at det er en stor indgriben i folks hverdag, at de ikke kan regne med at have strøm og vand i deres hjem, men det er samtidigt noget, der allerede er blevet hverdag for dem, jeg har talt med, fortæller Victor Schrøder Friis.

– Her i Kyiv kan man tjekke planlagte strømafbrydelser på et skema, der er lagt ud online, og dem kan borgerne så forsøge at planlægge ud fra. Det er dog langt fra sikkert, at planen holder, og derfor er det noget, der konstant ligger i baghovedet hos dem, jeg har talt med.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies