Seneste Danmarksnyheder

Krav om mere beskyttelse i Forbundsdagen: Terrormistænkt havde adgang til bygningerne

Kansleren blev spurgt til mulige konsekvenser, hvortil han svarede, at det nu er et spørgsmål om ‘autonome beslutninger fra de føderale og statslige forfatningsbeskyttelsesmyndigheder, som hver især vurderer sagen på et juridisk grundlag’.

Terroraktion opfattes som ‘cover up’ i dele af AfDs bagland

I partitoppen i det højreorienterede parti AfD har man i en kort besked taget afstand fra Reichsbürger-bevægelsen og planerne om et statskup.

– Vi fordømmer sådanne bestræbelser og afviser dem på det kraftigste, lød det fra Alice Weidel og Tino Chrupalla efter anholdelserne i onsdags, og de understregede, at de havde ‘fuld tillid til de involverede myndigheder.’

Knap så fåmælt er debatten i AfD’s bagland.

– Der er en skarp kontrast til partitoppen. Når man går ned og ser, hvad chatgrupper og lokalforeninger skriver, så er der en idé om, at det hele er orkestreret af myndighederne, siger Tysklandkender og direktør for tænketanken Europa, Lykke Friis.

På sociale medier og i mange chatgrupper, som ARD refererer til, er der en fremherskende opfattelse af, at razziaen mod de formodede terrorister vat et ‘cover up’ for at aflede opmærksomheden fra et knivstikkeri i Illerkirchberg i Baden-Württemberg, hvor to skolepiger blev angrebet i mandags, og den ene døde. Den mistænkte er en 27-årig mand fra Eritrea.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies