Ender det med, at indbyggerne i Donbas-området skal til stemmeurnerne, vil det ikke være første gang.
I 2014 afholdte de to regioner Luhansk og Donetsk nemlig en afstemning, efter at en krig tidligere samme år brød ud mellem pro-russiske og ukrainske styrker. Her erklærede de sig selvstændige fra resten af Ukraine, og Folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk opstod.
De to Folkerepublikkers selvstændighed har dog mødt begrænset international anerkendelse. Kort før Rusland invaderede Ukraine, anerkendte Rusland de to republikkers selvstændighed.
– I Donbas-området ville det angiveligt være en afstemning om, hvorvidt man skal slutte sig til den russiske føderation. Det har fra starten været ønsket i de to folkerepublikker, men Rusland har tidligere ikke villet have dem, siger Matilde Kimer.
Udfaldet vil nok blive et ja til Rusland
Skulle det ved folkeafstemningerne vise sig, at et flertal i de fire regioner ikke ønsker at komme under russisk kontrol, vil det udfald blive accepteret, hævder Leonid Slutskij.
– Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er et stærkt ønske i Donbas-området, samt Kherson- og Zaporizjzja-regionerne, siger han.
Ifølge Matilde Kimer bliver det ikke ligefrem en svær opgave at skaffe et flertal i nogle af de områder, hvis Rusland skulle vælge at afholde folkeafstemninger.
– Det ville undre mig, hvis resultatet i nogle af de områder, der har været hårdest ramt, ikke gik i retning af Rusland, siger Matilde Kimer.
– Til trods for at størstedelen af befolkningen er flygtet, og at byer i de områder nærmest er pulveriseret, tillægger Rusland det stadig en eller anden form for betydning, at en afstemning har en legitimerende funktion, og derfor skal afholdes.
Men for nu er de russiske meldinger om folkeafstemninger ikke noget, der fylder i mange ukraineres hverdagsliv.
– Det får allerhøjst en ironisk kommentar med på vejen, om hvordan man bruger – og i ukrainsk optik misbruger – folkeindflydelsen i de her mulige afstemninger, siger Matilde Kimer.