Seneste Danmarksnyheder

Kongresudvalg advarer om risikoen for et nyt angreb på demokratiet: Nu vil de have Trump afhørt

Medlemmerne fremførte, hvad der lignede en anklagers opsummering efter halvandet års undersøgelse.

Trin for trin kortlagde komiteen, hvad de kaldte Donald Trumps bevidste forsøg på at kuppe magten og forblive USA’s præsident. En plan der blev udklækket og gjort klar længe før selve præsidentvalget i november 2020.

Allerede i juli planlagde Trump, ifølge vidner, at han ville udråbe sig selv som vinder uanset hvad og hævde valgsvindel, hvis han tabte.

En bevidst plan

Han blev opfordret af rådgivere, inklusiv sin svigersøn, til at bede vælgere om at brevstemme, da republikanske vælgere historisk ofte har stemt per brev.

Men det ville Trump ikke, for ifølge komiteen var det en del af planen. Trump ville sikre, at republikanere stemte på selve valgdagen, så Trump kunne erklære sig som vinder, inden brevstemmerne blev talt op.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies