Hyldede dem, der gør en forskel
Udover kong Charles’ mor handlede talen primært om dem, der hjælper mennesker i nød, om at vise solidaritet over for hinanden i udfordrende tider samt om at hjælpe og løfte i flok.
Han sendte blandt andet en hilsen til sundhedsvæsenet og andre offentligt ansatte for deres stærke engagement.
Men også til dem, der i krisetider, hvor mange har svært ved at betale regningerne, yder en indsats for andre.
– Jeg vil særligt hylde alle dem, der gavmildt giver mad eller donationer eller den mest dyrebare ressource af alle – deres tid – til at hjælpe og støtte dem, der har allermest brug for det, sagde kong Charles blandt andet.
Han takkede også moskéerne, kirkerne, synagogerne og templerne for at være der for dem, der har særligt brug for det.
Kong Charles kredsede flere gange om de økonomiske udfordringer, som mange lige nu står i blandt andet på grund af de stigende priser i Storbritannien.
Men på trods af at han udtrykke bekymring for de briter, der har mindst på kistebunden, så blev han ikke meget mere konkret i forhold til at kommentere på situationen, der på den seneste tid har budt på omfattende strejker blandt især offentligt ansatte.
Til sidst sluttede kong Charles af med at ønske alle en glædelig jul fyldt med lys, glæde og fred.
Tradition har stået på i 90 år
For mange briter er regentens juletale en lige så vigtig tradition som dronningens nytårstale er for mange af os herhjemme. Det er altså en tale, som mange samles om og har en holdning til.
Hvert år siden 1932 har den britiske regent holdt tale den 25. december.