Levede angiveligt af fisk
Modsat mange andre dinosaurer er spinosaurid-arten kendt for mest at have befundet sig på områder langs vandet. Her menes det, at fisk har været en del af dens føde, selvom det ikke vides, om de jagede fisk, eller om de åd ådsler, der blev skyllet op på stranden.
Chris Barker, der er ph.d.-studerende, og som har ledet undersøgelsen, kalder også dyret for stort. Men ud fra knoglerne er det umuligt at fortælle, om de har opdaget en ny underart af spinosaurid-arten.
Afmærkninger fra de knogler, der er fundet, tyder ifølge forskerne på, at dinosauren efter sin død selv endte med at blive føde for andre ådselædere.
Den største dinosaur, der hidtil har været fundet i Europa, er ifølge Reuters af theropoder-arten og menes at have målt ti meter.
Isle of Wight er et af de steder i Europa, hvor der er flest rester fra dinosaurer. Her fandt forskere også rester af to andre sidste år, som menes at have været omkring ni meter lange.
Den største kødædende dinosaur menes at have været spinosaurus-arten, der er fundet rester af i Afrika. Den har angiveligt været op til 18 meter lang.
Blandt de planteædende dinosaurer fandtes der mange, som var noget større. Eksempelvis menes arten barosaurus lentus at have været op til 48 meter lang. Den er blandt andet blev fundet i USA.