Han vurderer, at den primære årsag til genåbningen er et ønske om at rette op på Kinas haltende økonomi.
– Hvis Kina skal bevare sin rolle som verdens fabrik og en vigtig del af verdens forsynings- og værdikæder, så er man nødt til at åbne, siger han.
Nedlukningen har sænket Kinas økonomi til den laveste vækstrate i næsten 50 år.
Demonstrationer ikke skyld i genåbning
I slutningen af november og starten af december blev Kina ramt af en række sjældne demonstrationer, hvor folk gik på gaden og protesterede mod de strenge coronaregler, som landet havde været underlagt siden marts 2020.
De ville have frihed, lød det.
Men det er nok ikke demonstranternes skyld, at regeringen nu lemper en lang række restriktioner, vurderer Casper Wichmann.
Han mener, at demonstrationerne måske har været en belejlig anledning til at sætte turbo på en kovending i coronastrategien, som allerede var planlagt fra regeringens side.
– Jeg tror, Kommunistpartiet kan bruge det her til at få en stor del af befolkningen til at føle, at der bliver lyttet til dem. Men jeg tror helt klart at de økonomiske overvejelser har vægtet tungere end folkets mentale helbred, siger han.
En risikabel strategi
Den pludselige genåbning kombineret med en befolkning, der stort set ikke har været udsat for smitte, har fået smittetallene til at eksplodere i Kina de seneste par uger.
Kinesiske myndigheder anslår, at 60 procent af landets befolkning, hvilket svarer til 800 millioner mennesker, vil blive smittet med corona i løbet af den nuværende smittebølge.
Allerede nu melder flere kinesiske hospitaler om stort pres på grund af høj smitte. I Beijing er langt de fleste patienter på hospitalerne over 65 år, særligt udsatte og dårligt, hvis overhovedet, vaccinerede.