Seneste Danmarksnyheder

Johnson trækker sig som formand, men bliver som premierminister: Det sker der nu

Johnson vil dog formelt set vil blive på posten som premierminister, indtil der er fundet en afløser.

– Det er forholdsvis normal praksis, og det var det samme, man gjorde, da Theresa May trådte tilbage i 2019, siger Ole Helmersen, der er lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i britiske forhold.

Overgangsregeringen vil ikke kunne træffe store beslutninger

Ifølge den britiske forfatning skal der altid være en premierminister på posten, hvis der opstår store internationale kriser, som skal håndteres af regeringen.

Johnson har som sagt valgt selv at blive på posten, og har også udpeget en række ministre, der skal erstatte de ministre, der de seneste dage har forladt deres stillinger i protest.

Men ifølge Ole Helmersen vil overgangsregeringen med Johnson i front ikke kunne gennemføre store indenrigspolitiske beslutninger, før der er en ny premierminister på plads.

Nu er Boris Johnson jo kendt for ikke altid at agere, som man kan forvente i politik. Kan han alligevel nå at lave lidt rav i den, inden den nye premierminister er på plads?

– Det er usandsynligt. Han har stadig brug for parlamentets opbakning, og de vil sandsynligvis bremse ham, hvis han prøver at få stemt nogle store ændringer igennem, inden der kommer en ny premierminister, siger Ole Helmersen.

Masser af møgsager i bagagen

Medarbejderne i Johnsons parti har de seneste dage opsagt deres stillinger i protest, da det kom frem, at Johnson har løjet omkring at kende til anklager om seksuelle krænkelser mod parlamentarikeren Chris Pincher.

Tilbage i februar valgte Johnson at forfremme Pincher til en central rolle i Det Konservative Parti, hvor han skulle håndhæve partidisciplinen, selvom han kendte til anklagerne imod ham.

Johnson havde ellers tidligere afvist at have kendt til anklagerne mod Pincher inden han forfremmede ham.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies