Seneste Danmarksnyheder

Iransk stats-tv afviser, at moralpolitiet er nedlagt

Demonstranter kræver mere

Det kan være svært at afgøre, hvad der egentlig er op og ned i sagen om moralpolitiet, siger Claus Valling Pedersen, der er forsker i moderne iransk kultur og samfund på Københavns Universitet.

– Men det er i hvert fald et udtryk for, at regimet er i tvivl om, hvad man skal stille op med protesterne og klagerne over moralpolitiet, siger han.

– Selv hvis regimet skulle gå med til at opløse moralpolitiet, er reglerne for påklædning og sådanne ting der jo stadig, og demonstranterne vil efter al sandsynlighed gå efter meget mere end bare en opløsning af moralpolitiet, siger Claus Valling Pedersen.

Siden Mahsa Aminis død i september, har tusindvis af iranere været på gaden for at demonstrere mod det iranske styre, og intet tyder på, at protesterne stopper lige foreløbig.

– Vi demonstranter er ligeglade med hijabben nu. Vi har bevæget os rundt uden hijab i 70 dage. Vi har en revolution nu. Hijabben var begyndelsen, og vi stiller os ikke tilfredse med andet en død over diktatoren og et regimeskifte, siger en anden kvinde ifølge BBC.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies