Præstestyrets forsøg på at inddæmme protesterne ved at afskære mobil- og internetforbindelsen mellem iranerne er en velkendt taktik, når der opstår protester.
I forvejen er flere tjenester som Facebook og Twitter blokeret i Iran, men iranerne er over årene blevet eksperter i at omgås blokaden. Alligevel er det blevet sværere for demonstranterne at organisere sig.
– Regimet gør det for at adskille os. Det farligste for dem er, at vi står sammen, siger Beritan.
Anderledes end de andre gange
Hun oplever, at noget er anderledes denne gang.
Frygten er trådt mere i baggrunden. Samfundet har forandret sig. Kvinderne, der smider tørklædet i protest mod “diktaturet” som en kniv i hjertet på præstestyret.
Og demonstrationerne, der har spredt sig som en ustoppelig ild, på tværs af provinser og befolkningsgrupper, der er ramt af år med sanktioner og isolation.
– Gnisten var Mahsa Aminis død, men det er ikke længere kun en protest mod behandlingen af hende. Folk er involveret på tværs af køn, social og økonomisk status, siger Beritan.
Selv er hun dog på det seneste blevet nervøs for at deltage i demonstrationerne – og i det hele taget færdes offentligt. Byen er anspændt, og hun føler sig jagtet.
Ifølge Beritan benytter sikkerhedsstyrkerne ikke bare tåregaspatroner og vandkanoner. De skyder også med rigtige kugler. Beritan fortæller, at hun så politiet skyde mod en flok unge mænd og kvinder på omkring 18 år.
– De skød mod dem, de var en 5-6 stykker. En politimand skød mod dem, og den ene kvinde døde foran mine øjne. Det er et mareridt, siger hun.
DR Nyheder er ikke i stand til uafhængigt at verificere Beritans oplysninger.
Mindst 76 demonstranter dræbt
Ifølge Iran Human Rights, en organisation i Norge, benytter myndighederne i nogle tilfælde ammunition mod demonstranterne og ifølge organisationens optælling er mindst 76 demonstranter blevet dræbt i de første 11 dages protester.
Iranske stats-medier siger, at antallet af døde er 41 inklusive flere sikkerhedsfolk.
– De tror gaderne kun er for dem. Vi er dårligt tilladt at være der. Sådan føles det. Og dét er diktaturet. Hvis jeg bevæger mig mod den centrale plads på særlige tidspunkter, kan jeg blive skudt eller arresteret, siger Beritan.
Hun føler hun lever i et fængsel. Som kvinde. Som kurder. Som iraner.
‘Død over diktatoren’
En tegning cirkulerer af langt, sort hår, der bølger hen over Frihedstårnet på Frihedspladsen i Teheran. Samme plads, hvor mange af revolutionens demonstrationer mod shahen fandt sted i 1979, og hvor den islamiske revolution fejres hver år.
Efter fire årtier med præstestyrets sorte bølge af konservative regler og knægtelse af basale rettigheder, har mange iranere fået nok.
På mobiloptagelser råber de nu “Død over diktatoren” med henvisning til Irans øverste åndelige leder.
Det gør Beritan håbefuld.
– Styret er stadig langt fra at miste kontrollen. Men hvis vi formår at fortsætte demonstrationerne, vil regimet falde.
Lyt til Genstart om protesterne i Iran: